At blive et børnehavebarn: En minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet.

Denne afhandling behandler socialisering i børnehaven i sammenhæng med sproglig udvikling. Afhandlingens formål er at give ny indsigt i den sprogbrug børnehavebørnene anvender i legeaktiviteter og i tilegnelse af dansk som andetsprog i børnehaven. På den baggrund skal afhandlingen bidrage til diskussionen om hvordan sociale, sproglige og kommunikative faktorer hænger sammen, og hvordan disse faktorer tilsammen kan medvirke til at børn ikke trives i børnefællesskabet.

Afhandlingens analyser påpeger at der ikke nødvendigvis er et en til en-forhold mellem sproglig og social udvikling. Positiv social placering kan til tider opnås på trods af en lille sproglig indsats, men samtidig hænger den positive, fremadskridende sproglige udvikling ikke altid sammen med en generel, positiv social udvikling. Fokusbarnets tilegnelse af dansk som andetsprog var i undersøgelsesperioden fremadrettet, men han blev i stigende grad marginaliseret og trak sig væk fra gruppeaktiviteterne. Således opnår barnet ikke nødvendigvis en mere inkluderet position i børnenes praksisfællesskab eller en mere fordelagtig placering i legeaktiviteter med udvikling af en større sproglig erfaring. Større sproglig erfaring kan endog måske have den modsatte effekt. På et mere detaljeret plan viser de konstruktionsgrammatiske analyser at fokusbarnets sprogtilegnelse er leksikalsk forankret snarere end generaliseret, og at den sproglige udvikling ikke kan beskrives lineært. De interaktionelle analyser viser at fokusbarnets anvendelse af gentagelse ikke kan betragtes som en simpel og sikker vej til deltagelse i børneorienterede aktiviteter. Ofte involverer deltagelse i specifikke aktiviteter strategisk og kontekstsensitiv positionering, og de roller og positioner fokusbarnet opnår, afhænger ikke udelukkende af hans egne ønsker. Han henholdsvis hjælpes frem og begrænses af børnehavens veteraner, alt efter hvordan hans ønsker og forventninger passer til deres. Deltagelsesforhandlingernes resultater afhænger endvidere i høj grad såvel af fokusbarnet selv som af de andre deltageres gensidige relationer og gensidige positionering og desuden af den tidslige sammenhæng forhandlingerne finder sted i. Fokusbarnet tager i stigende grad udgangspunkt i tidligere interaktionelle bidrag, men positionerer sig mere imod de andre børn end på linje med dem i løbet af undersøgelsesperioden, idet han orienterer sig mod forhandling og mod sin egen ret. Fokusbarnet opnår først en position som medlem af børnenes praksisfællesskab da han orienterer sig tydeligt mod børnegruppens normer og praksisser.

Det er et etnografisk studie. Data består af observationer optaget på video og audio. Afhandlingen præsenterer et længdesnitsstudie af en treårig dreng med minoritetsbaggrund i de første ni måneder af hans børnehavetid. Der anvendes en kombination af etnografiske (fx deltagerobservation), lingvistiske (fx konstruktionsgrammatik) og samtaleanalytiske (fx konversationsanalyse) metoder.

Karrebæk, M. S. (2008). At blive et børnehavebarn: En minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. København: Københavns Universitet.

Karrebæk, M. S. (2010). "Må jeg være med?": børnehavebørns brug og tilegnelse af dansk som andetsprog. I. Arnfast, J. S. og Karrebæk, M.S. (red) Tungen lige i munden. Københavnerstudier i tosprogethed (43). København: Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, s. 53-85.