Tio år efter förskolereformen: Nationell utvärdering av förskolan.

Studiet har til formål at følge op på resultaterne af den første nationale evaluering (”Förskola i brytningstid”, 2004) og undersøge dagtilbudsreformens implementering og konsekvenser knap ti år efter introduktionen af læreplaner. Studiet er beskrivende i sit sigte, men søger også at identificere sammenhænge og effekter. Studiet beskæftiger sig med spørgsmålene: Hvilken betydning har læreplaner for aktiviteterne i børnehaven? Hvordan bliver børnehaver organiseret og styret i kommunerne? Hvordan arbejder kommuner og børnehaver med evalueringer og kvalitetsudvikling? Hvordan arbejder kommuner og børnehaver med børn der har brug for speciel støtte? Og er der forskel i svarerne fra de forskellige kommuner og børnehaver?

Studiet viser at læreplanerne generelt har haft stor virkning og bidraget til både udvikling og mere dybdegående arbejde med læreplanens forskellige områder. Læreplanerne har en stor betydning som drivkraft bag udvikling af det pædagogiske arbejde i børnehaverne, og mange ændringer der er sket de sidste ti år, kan føres tilbage til reformen og indførelsen af læreplaner. Af studiets resultater fremgår det bl.a. at børnehaver og skoler er blevet tættere knyttet sammen på det kommunale niveau, at læreplansområdet vedrørende normer og værdier er det der har haft den største virkning, at læreplansområdet ”udvikling og læring” indikerer et brud med tidligere traditioner gennem øget individualisering, samt at indførelse af læreplaner har medført en styrket evalueringskultur. Studiet konkluderer at den pædagogiske dokumentation har bidraget til at både børnehaveaktiviteter og børnenes udvikling er blevet mere synlig. Omvendt viser studiet også at reformen har medvirket til at dagtilbuddene har fået en mere skoleforberedende funktion hvor den pædagogiske opgave er blevet mere smal og har et større fokus på sprogudvikling. Børns udvikling, præstationer og evner bliver i det hele taget målt og vejet i langt højere grad. Denne udvikling har næppe været reformens intention, da de nationale direktiver angiver at det individuelle barn ikke skal evalueres og vurderes. Udviklingen står i modsætning til den læreplanstradition der i OECD-kontekst bliver betegnet ’den nordiske model’. Studiet viser således et komplekst og modsætningsfyldt billede hvor ’educare’-modellen lever og bliver udviklet samtidig med at den svenske børnehave, på nogle områder, bevæger sig mod en anden læreplansopfattelse.

Studiet er både en tværsnitsundersøgelse, en dokumentundersøgelse, et viewsstudie samt et casestudie. Undersøgelsens data er indsamlet ved hjælp af spørgeskema, en til en-interview og indhentning af eksisterende dokumenter fra institutioner og kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen baserer sig på data fra 360 kommuner og kommunale områder. Desuden er der foretaget 51 individuelle interview. 15 børnehaver er udvalgt til casestudiet hvor to pædagoger blev interviewet i hver børnehave.

Skolverket (2008). Tio år efter förskolereformen: Nationell utvärdering av förskolan. Stockholm: Skolverket.