Rett til en barnehageplass – med krav til god kvalitet? En evaluering av Ski kommunes helhetlige strategi for full barnehagedekning.

Forfatter
Pettersvold, M.; Aagre, W.
Kilde
Tønsberg: Høgskolen i Vestfold, Avdeling for lærerutdanning.
År
2008

Formål

Ski kommune har udviklet en helhedsorienteret strategi for fuld børnehavedækning hvor både kvantitet, kvalitet og omkostningseffektivitet er centrale principper. Ændringen omfatter ændrede børnegruppestørrelser, organisering i faste smågrupper, en styrket pædagogrolle, større ansvar til pædagogmedhjælpere og systematiseret erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Ændringen af normeringen i børnehaven betød at man gik fra at være tre voksne til en børnegruppe på 18 børn til at være fire voksne til 27 børn, mens man i vuggestuen gik fra at være tre voksne til en børnegruppe på 9 børn til at være fire voksne til 14 børn. Projektet der er deskriptivt, sigter mod at evaluere indsatsen med at etablere fuld børnehavedækning i kommunen. Evalueringen fokuserer på: 1) Modellens vigtigste elementer, 2) Relationen mellem den kommunale ledelse og ledelsen på den enkelte institution, 3) Identifikation af de centrale forandringer i den nye model, 4) Forandringer i det pædagogiske personales roller i den nye model, 5) Forandringer i det ikke-pædagogiske personales roller i den nye model, 6) Relationer mellem det fysiske miljø og det pædagogiske arbejde.

Resultat

Resultaterne viser at kommunens model har et godt pædagogisk potentiale, og at kombinationen af små børnegrupper med tilknyttet uddannede pædagoger som en del af store børnegrupper er vellykket. Modellen gør børnehavernes arbejde mindre sårbart over for sygdom hos personalet. Tværgående samarbejde, pædagogisk ledelse og de gode fysiske rammer, inde såvel som ude, er afgørende for modellens succes og at kvaliteten kan opretholdes efter ændringen i normering. Andre kommuner som måtte ønske at anvende modellen, bør derfor gennemtænke den grundigt i forhold til deres særlige lokale forhold.

Design

Undersøgelsen er gennemført som aktørholdnings- og meningsundersøgelse samt som analyse af nedskrevne kommunale dokumenter. I undersøgelsen indgår tre børnehaver i kommunen. Der er gennemført kvalitative interview med ledelserne face-to-face. Desuden er der gennemført fokusgruppeinterview og foretaget observationer. Der blev afholdt et aftenseminar med ledelserne.

Referencer

Pettersvold, M.; Aagre, W. (2008). Rett til en barnehageplass – med krav til god kvalitet? En evaluering av Ski kommunes helhetlige strategi for full barnehagedekning. Tønsberg: Høgskolen i Vestfold, Avdeling for lærerutdanning.

Opdragsgiver

Projektet er finansieret af Ski Kommune i Norge.