Voksnes samtalestøtte i barnehagen.

Studiet undersøger hvilke former for samtale der findes i børnehaver, og hvorvidt disse samtaleformer er henholdsvis åbne og befordrende eller lukker for børns lingvistiske og kognitive udvikling. Hypotesen er at barnets lingvistiske udvikling påvirkes af de muligheder barnet får gennem voksnes initiativer og assistance i samtalen, af de initiativer barnet selv tager, samt af den respons barnet får fra den/de voksne. Kvaliteten af samtaleassistancen er afhængig af tre forhold: 1) voksnes initiativer og i hvilken grad de stiller åbne eller lukkede spørgsmål, 2) samtalens funktioner som afhænger af den voksnes intentioner med samtalen (fx at regulere den sociale kontekst eller at udfordre barnets sproglige og kognitive udvikling), 3) magt- og autoritetsforhold i samtalen mellem barn og voksen hvor voksne oftest har magten til at definere hvem der taler og hvor meget.

Initiativ til samtale tages lige ofte af voksne og børn. Samtalens funktion var som oftest at give børnene respons, forklaringer, læringsfokuserede interaktioner, støttende deltagelse og uddybende spørgsmål og at opretholde ro og orden. Forskeren fandt at der for det meste blev stillet lukkede spørgsmål af de voksne hvor børnenes opgave var at berigtige eller afvise hvad den voksne sagde. Kun enkelte samtaler tog udgangspunkt i et udforskende ’hvorfor-spørgsmål’ til børnene. I forhold til samtalens magtstrukturer definerer den voksne i fem ud af ti samtalesituationer samtalens retning. Ud af 1.129 udsagn bestod 137 af dem af spørgsmål. De voksne stillede få åbne spørgsmål, og børnene blev tilskyndet til at give ja-/nej-svar frem for at udtrykke sig selv. De voksne udnyttede i vid udstrækning deres magt til at definere samtalens indhold og form. Forfatteren konkluderer at eftersom børn lærer sprog gennem deltagelse i sproghandlinger, kan deres muligheder for kognitiv og lingvistisk udvikling i værste fald blive reduceret i børnehaven, idet for mange samtaler ikke indeholder de aspekter som er med til at udvikle børns sprog.

Studiet er et observationsstudie i et etnografisk perspektiv. Der er i to børnehaver foretaget observationer og lydoptagelser af samtaler mellem børnehavepædagoger henholdsvis pædagogmedhjælpere og børnegrupper bestående af to-fem børn i alderen tre-seks år. Antallet af observerede børnegrupper er ikke oplyst

Gjems, L. (2008). Voksnes samtalestøtte i barnehagen: Norsk pedagogisk tidsskrift 92 (5) S. 364-375.