Formål
Studiet har til formål at undersøge magtrelationer, modstand og emancipation blandt børn og lærere i de svenske dagtilbud. Undersøgelsen er metodologisk i sit sigte. Det teoretiske udgangspunkt for studiet er feministisk poststrukturalisme.
Resultat
Studiet bygger på møder mellem tre lærere og forskeren hvor de analyserede børns tegninger fra forskellige teoretiske perspektiver og ud fra forskellige læsninger. Gennem denne proces søgte lærerne at identificere og udfordre de ideer de tog for givet, samt bias, skjulte agendaer og de teoretiske diskurser der påvirkede deres daglige praksis. Disse erkendelser førte til en gentænkning af pædagogisk beslutningstagning som et grundlæggende etisk spørgsmål, tæt knyttet til forståelsen af demokrati som en del af den nordiske forståelse af ’den gode barndom’. Studiet illustrerer hvorledes dekonstruktive samtaler og en modstandsetik kan forstærke læreres opmærksomhed på forskellige teoretiske perspektiver samt deres forståelse af hvorledes deres egne antagelser og værdier kan indvirke på børns læring. Det konkluderes at det er både muligt og ønskværdigt for pædagoger at sætte spørgsmålstegn ved egne ideer og praksisser og konstant forsøge at udfordre det der umiddelbart opfattes som værende universelt eller normalt.
Design
Studiet er designet som et etnografisk feltstudie. Data er indsamlet ved hjælp af observation og fokusgruppeinterview.
Referencer
Taguchi, H. L. (2008). An ’Ethics of resistance’ challenges taken-for-granted ideas in Swedish early childhood education: International Journal of Educational Research 47 (5) S. 270-282.
Opdragsgiver
Ikke oplyst