Formål
Studiets hensigt er at undersøge om pædagogers og læreres tilbageholdenhed med at vurdere om der er behov for diagnosticering og medicinering af børn i dagtilbud og tidlig skolealder, kan forklare diskrepansen mellem andelen af danske børn der reelt er diagnosticeret med ADHD/DAMP, og den procentdel af børn der af Lægemiddelstyrelsen og ADHD-foreningen angiveligt skulle være diagnosticeret og medicinsk behandlet for lidelsen (0,26 % diagnosticeret mod 6-7 % forventelige tilfælde i aldersgruppen fem-ni år).
Resultat
Resultaterne af de kvalitative studier bekræfter studiets oprindelige hypotese eller formodning: at pædagoger og lærere i Danmark er tilbageholdende med at diagnosticere og sikre medicinsk behandling af fem-ni-årige børn. Denne tilbageholdenhed forklares bl.a. med mangel på information og viden, diagnostisk forvirring som følge af en turbulent historie mht. diagnosticering af MBD (minimal brain damage), DAMP, ADHD og hyperaktivitet (ifølge ICD-10 i WHO’s sygdomsklassifikation) samt en dansk kulturelt set relativt afslappet holdning til børns adfærd i børnehave og skole.
Design
Designet består af et systematisk review og menings- og holdningsstudier. Data indsamles gennem semistrukturerede en til en-interview som er foretaget med i alt ni pædagoger, børnehaveklasselærere og 1.-klasses-lærere fra tre demografisk forskellige områder i Danmark. Alle informanter arbejder med fem-syv-årige med generelle adfærdsvanskeligheder.
Referencer
Holst. J. (2008). Danish teacher’s conception of challenging behaviour and DAMP/ADHD: Early Child Development and Care 178 (4) S. 363-374.
Opdragsgiver
Ikke oplyst