Forskel og fællesskab: Minoritetsbørn i daginstitution.

Studiet fokuserer på hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Formålet er at udforske hvordan social differentiering bliver reproduceret og konstrueret i hverdagshandlinger, med henblik på at kunne diskutere dagtilbudsbørns adgang til lige muligheder. Studiet fokuserer især på hvordan social og kulturel diversitet influerer arbejdet i dagtilbud, de indbyrdes relationer mellem børnene samt forældresamarbejdet. Konkret spørges der: Hvilken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet? Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i dagtilbudsalderen? Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering? Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte at deres erfaringer er vidt forskellige? Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering?

Studiet viser at inklusions- og eksklusionsprocesser relateret til minoritetsbørn finder sted allerede i daginstitutionen i samspillet såvel mellem børn som mellem pædagog og barn og mellem pædagog og forældre. Inklusions- og eksklusionsprocesserne foregår pga. dominerende aspekter ved institutionslivet (sprog, fælles referencer, lege, fysiske forhold, sociale kategorier) som forstærker særlige adfærdsmønstre og forsømmer eller underminerer andre. Minoritetsbørnene oplever dermed eksklusionsrisiko, og især drengene søger hinandens selskab på tværs af forskellige sproglige, etniske og religiøse baggrunde. Inklusions- og eksklusionsprocesser finder sted i alle typer af samspil børnene imellem, mellem personale og børn og mellem personale og forældre. Minoritetsbørnenes ophold i daginstitutioner forbereder dem altså ikke automatisk på at læse og skrive ved skolestart. Fx oplever de ikke automatisk meningen med at læse bøger eller udvikle den kropslige disciplin som læsning kræver. Personalets bestræbelser på at undgå at gøre forskel på majoritet og minoritet skaber paradoksalt nok nye måder at markere på at minoritetsbørn og deres forældre er ’ikke informeret om reglerne for den rigtige adfærd’. Personalet oplever en del magtesløshed i interaktionen med minoritetsbørn og deres forældre, og til tider resulterer dette i magtdemonstrationer i de pågældende situationer.

Studiet er et etnografisk casestudie. Der er foretaget observationer og uddybende interview i to daginstitutioner i Danmark. Ca. 100 personer (børn, pædagoger og forældre) med forskellig kulturel og social baggrund har deltaget i undersøgelsen. Med udgangspunkt i konkrete observationer koncentrerer studiet sig om nogle overordnede tematikker, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati.

Bundgaard, H.; Gulløv, E. (2008). Forskel og fællesskab: Minoritetsbørn i daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag.