Det önskvärda barnet: Fostran uttryckt i vardagliga kommunikationshandlingar mellan lärare och barn i förskolan.

Afhandlingen har til formål at indsamle viden om hvordan støtte/opdragelse bliver udtrykt i hverdagens kommunikationshandlinger mellem barn og pædagog i svenske dagtilbud. Afhandlingen består af tre empiriske studier med fokus på: 1) hvordan fokus på småbørns deltagelse kan forstås som to forskellige læringssituationer, 2) hvordan småbørn kan udøve indflydelse i samlingssituationer med lærerkontrol, 3) hvilke værdier læreren tillægger betydning, og hvordan disse værdier bliver kommunikeret til børnene.

Det første studie viste at ’stærk klassifikation og snævre rammer’ risikerer at begrænse børns deltagelse, hvorimod ’svag klassifikation og brede rammer’ fremmer børns muligheder for deltagelse på egne vilkår. Pædagogens interesse for at nærme sig barnets perspektiv, for at skabe mening og dele en virkelighed, for at give bekræftelse og respons, for at være emotionelt nærværende og for at gå ind i åben dialog med barnet udgjorde væsentlige aspekter for barnets deltagelse. Det andet studie pegede på at børns indflydelse i samlinger var begrænsede, men dog forekom på baggrund af børnenes egne valg og initiativer. Børnenes indflydelse afhang af lærerens kontrol der opretholdtes gennem kontrol over kommunikationens hvad og hvor-aspekt, leg, responsivitet og en bestræbelse på at nærme sig et børneperspektiv. Det tredje studie påviste ti specifikke værdier inden for dimensioner af disciplin, omsorg og demokrati. Værdierne blev kommunikeret på forskellige måder, men pædagogens måde at kommunikere med barnet på fik konsekvenser for hvad det var muligt at kommunikere overhovedet. De opdragelsesaspekter som gennem afhandlingens tre studier fremtræder som centrale for at hierarkiske magtstrukturer mellem pædagoger og børn kan ændres, er: pædagogens tilnærmelse til barnets perspektiv, emotionelt nærvær og legeaktiviteter. Når disse aspekter gennemsyrer kommunikationen, ser det ud til at pædagoger og børn mødes i en fælles virkelighedsopfattelse.

Studiet er et casestudie baseret på videoobservationer og interview foretaget i tre børnehaver. I alt har 46 et-til-tre-årige børn (22 piger/24 drenge) og 10 pædagoger deltaget.

Emilson, A. (2008). Det önskvärda barnet: Fostran uttryckt i vardagliga kommunikationshandlingar mellan lärare och barn i förskolan. Göteborg: Göteborgs Universitet.