Movement and experimentation in young children’s learning: Deleuze and Guattari in Early Childhood Education.

Studiet har til formål at finde nye måder at integrere forskning og læring på med henblik på at forbedre småbørns læring i dagtilbud. Studiet udforsker nye perspektiver på bevægelse og eksperimenteren i subjektivitet og læring i dagtilbudspraksis og -forskning. Det tager udgangspunkt i følgende teser: 1) Fokus må være rettet mod processer og bevægelse frem for mod ståsted. Begreberne ’mikropolitisk’ og ’segmenteringskoncept’ benyttes til at beskrive processer og bevægelse som måder at følge børns forestillinger og ønsker på frem for at forudsige, supervisere, kontrollere og evaluere børn ud fra forudsatte standarder. 2) Forskere må give afkald på den kritisk distancerende position og indse samt redegøre for deres egen produktivitet og opfindsomhed, idet den kritisk distancerede position ser subjektivitets- og læreprocesser som adskilte fra forskning, frem for som kontinuerligt løbende forandringsprocesser. Til dette arbejde benyttes metoden ’transcendental empirisme’, og det slås fast at det er nødvendigt at behandle pædagogisk dokumentation af læreprocesser som ’events’. Det vises hvordan man ved et insistere på meningsskabelse i events kan få adgang til børns egen meningsskabelse, og hvordan det tillader at holde ’events’ åbne og i bevægelse. 3) Årsag-virknings-forholdet i dualismen samfund-individ må udfordres så der findes en anden logik for det der sker mellem sprogligt konstruerede kategorier som individ og samfund. I en analyse af en gruppe toårige benyttes begrebet ’samlinger af ønsker’ til at forstå hvordan børnene gennem deres kollektive ønsker producerer nye virkeligheder i dagtilbuddet.

Resultaterne præsenteres i form af udvalgte eksempler, i billeder eller i tekstform. Undersøgelsens resultater bekræfter de indledende teoretisk baserede teser, bl.a.: 1) Gennem mikropolitik og segmentering er det muligt at behandle bevægelser i subjektivitet og læring som noget allerede tilstedeværende. 2) Ved at behandle den pædagogiske dokumentation som events er det muligt at udvikle en alternativ videnskabelig og pædagogisk-metodologisk fremgangsmåde som vil være i stand til at indfange bevægelser i subjektivitet og læring. 3) Ved hjælp af konceptet ’samling af ønsker’ kan det konstateres at børn konstant er optaget af ’forskellige ting’. Den konstante beskæftigelse kunne tolkes som en ubevidst produktion af nye realiteter. 4) Der vil altid være utætheder i den samfundsmæssige struktur. Prædeterminerede forståelser af modernitet og moderne/postmoderne kompetencer vil bestandigt fortsætte med at blive udfordret. Studiet konkluderer at det formelle skole- og forskningssystem kunne have udbytte af også at fokusere på de allerede eksisterende bevægelser og ønsker. At søge i ’utætheder’ i de etablerede samfundsmæssige strukturer gør det muligt at redegøre for hvordan magt virker gennem ønsker og affekter.

Studiet er en kvasieksperimental aktionforskningsundersøgelse. Der er foretaget kvalitative casestudier. 15 børn i samme aldersgruppe (halvandet til fire år) i en børnehave er involveret. Dataindsamlingen er baseret på fotografier, observationer og feltnoter der beskriver børnenes arbejde, interaktion, engagement og opdagelser gennem eksperimenter.

Olsson, L. (2008). Movement and experimentation in young children’s learning: Deleuze and Guattari in Early Childhood Education. Umeå: Umeå Universitet.