Formål
Afhandlingen udforsker hvilken betydning dagtilbud har for det svenske samfund. Afhandlingens deskriptive formål er at studere hvordan bestemmelser for svenske dagtilbud historisk har taget form, og hvordan disse bestemmelser i perioden 1944-2008 har sat rammer for dagtilbud som social institution. Desuden undersøges det hvilken rolle den statslige regulering tildeler dagtilbuddet sammenholdt med andre aktører og virksomheder der er involveret i småbørns trivsel og opvækst. Yderligere analyseres det hvilke principper disse reguleringer baseres på. Afhandlingen tager afsæt i et forslag fremsat af den svenske skolekomité i 2003 om muligheden for at dagtilbuddene kan danne en ny frivillig skoleform og reguleres af skolevæsenet i en ny skolelov.
Resultat
Analysen viser at økonomiske, lovgivningsmæssige og ideologiske regulerende midler anvendes i udformningen af rammerne for dagtilbud. Disse rammer viser sig som markører der afgrænser børnehaven i forhold til andre samfundsinstitutioner. Børnehavens identitet er via disse markører blevet konstrueret som en fuldtidsinstitution, autoriseret til at give både dannelse og omsorg, samtidig med at dens opgave overlapper med familiens, de sociale serviceydelsers og skolens opgaver. Dagtilbuddet balancerer derfor mellem forskellige og modsatrettede krav fra andre institutioner og interessegrupper og sine egne kerneopgaver. Med forslaget om at omdanne dagtilbuddene til en frivillig ny skoleform udfordres den forståelse af dagtilbud som hidtil har været etableret i det svenske samfund.
Design
Studiet er et tekstanalyserende historisk kildestudie. Data består af offentlige dokumenter fra 1944-2008 omhandlende dagtilbud samt offentligt tilgængelige statistikker.
Referencer
Folke-Fichtelius, M. (2008). Förskolans formande: Statlig reglering 1944-2008. Uppsala: Uppsala Universitet.
Opdragsgiver
Studiet er finansieret af en forskningsbevilling fra Uppsala Universitet.