The Playing Learning Child: Towards a pedagogy of early childhood.

Dette studie er en teoretisk artikel der har til formål først at gennemgå baggrunden for og karakteren af barnets leg og læring i børnehaven og i de tidlige skoleår. Dernæst at udbygge de seneste års forskningsresultater om børns læring i dagtilbud og sammenholde disse med curricula i de tidlige skoleår. Til slut er det studiets hensigt at bidrage med anbefalinger til en bæredygtig pædagogik i fremtiden der ikke adskiller leg fra læring.

Studiet konkluderer at leg og læring kan blive integreret og anvendes i form af udviklingspædagogik i dagtilbud. Forskerne lægger vægt på at leg ikke er det samme som læring og omvendt, men at der er legedimensioner i læring og læringsdimensioner i leg som det er vigtigt at arbejde med i små børns læring og udvikling. Det er fx kreativitet, ”som om-lege”, mindfulness og mulighedstænkning. Den måde pædagogen organiserer barnets omgivelser og oplevelser på, er afgørende for børns læringsmuligheder. Derfor må pædagogen internalisere den pædagogiske læreplan og være i den hele tiden i sit arbejde, hvilket betyder at se muligheder alle steder i barnets omgivelser, at bidrage til et udfordrende og rigt miljø og at anvende sin viden til at skabe situationer, legemiljøer og opgaver hvor leg og læring integreres. Pædagogen skal være i stand til at sætte sig ind i barnets verden, og der bør være fokus på kommunikations- og interaktionsprocessen mellem børn og den voksne sådan at barnet kontinuerligt kan udfordres og opmuntres til at fortsætte med at skabe mening i verden. Det kræver at pædagogen simultant er børnecentreret og centreret om læringsobjektet.

Studiet er et review over eksisterende forskning med henblik på at udvikle en udviklingspædagogisk teori.

Samuelsson, I. P. & Carlsson, M. A. (2008). The Playing Learning Child: Towards a pedagogy of early childhood: Scandinavian Journal of Educational Research 52 (6) S. 623-641.