Teachers’ Experience and Management of Young Children Treated Because of Home Conduct Problems: A qualitative study.

Forfatter
Drugli, M.B.; Clifford, G.; Larsson, B.
Kilde
Scandinavian Journal of Educational Research 52 (3) S. 279-291.
År
2008

Formål

Studiet har til formål deskriptivt at undersøge lærere og pædagogers håndtering af børn med adfærdsproblemer i skole og dagtilbud. Konkret undersøges det hvordan adfærdsproblemerne kommer til udtryk i skolen, og hvordan lærere og pædagoger håndterer dem samt samarbejdet med forældre, andre lærere og andre professionelle.

Resultat

I resultaterne peges der på: Størstedelen af børnene udviste et bredt spektrum af adfærdsproblemer. Pædagoger og lærere forklarede problemerne med at de havde deres oprindelse i barnet eller havde noget at gøre med forældrene og barnets familiesituation eller begge dele. I forhold til ledelse af børnegruppen rapporterede pædagoger/lærere at de måtte lede efter løsninger der virkede for det enkelte barn. Det var nødvendigt at følge det enkelte barn meget tæt, og de var derfor nødt til at vælge mellem om de ville give støtte til barnet med adfærdsproblemer eller til de andre børn i klassen. De fleste pædagoger og lærere var ganske tilfredse med deres håndtering af adfærdsproblemer. Hovedparten af lærere og pædagoger beskrev relationen til forældre positivt. Kun få oplyste at de havde vanskeligheder med dette. Forældresamarbejdet oplevedes som vigtigt, men blev kun realiseret i begrænset omfang. Hovedparten af lærerne og pædagogerne fandt at de fik rigtig god støtte fra kolleger, men der var derimod ikke tilfredshed med graden af samarbejde med andre faggrupper såsom læger og psykologer. Lærere og pædagoger var stærkt engageret i deres arbejde med børn med adfærdsproblemer. De baserede imidlertid deres arbejde med disse børn på subjektive og individuelle perspektiver og præferencer, snarere end på professionelle evalueringer. Lærernes og pædagogernes arbejde var ikke dybt forankret i evidensbaseret viden, men snarere i praksisforankret viden.

Design

Undersøgelsen er gennemført som interviewstudie hvor der arbejdes med aktørernes synspunkter. Samplet omfattede 127 børn i fire- til otteårsalderen der deltog i et kontrolleret interventionsstudie. Der blev gennemført kvalitative interview med lærerne for 27 af disse børn for at få beskrevet adfærdsproblemer som de manifesterer sig i dagtilbuds- og skolesammenhængen.

Referencer

Drugli, M.B.; Clifford, G.; Larsson, B. (2008). Teachers’ Experience and Management of Young Children Treated Because of Home Conduct Problems: A qualitative study. Scandinavian Journal of Educational Research 52 (3) S. 279-291.

Opdragsgiver

Ikke oplyst