“Child Perspectives and Children’s Perspectives – a Concern for Teachers in Preschool”.

Formålet med dette studie er at undersøge vigtigheden af og problematisere pædagogers (preschool teachers) kommunikation med børn i en børnehave (preschool). I hvilket omfang indtager pædagogerne et børneperspektiv, og i hvilket omfang inddrager pædagogerne børnenes perspektiv, når de kommunikerer med børnene? Hvilken betydning har valget af perspektiv for børnenes læring?

Resultaterne viser tegn på to kvalitativt forskellige kommunikative tilgange til, hvordan pædagogerne indgår i og gør brug af de aktiviteter, børnene er optaget af og er i gang med. De to forskellige tilgange benævnes henholdsvis ’Mød og giv respons’ (Meet and respond), hvor det er pædagogen, der dominerer kommunikationen og bestemmer retningen ud fra egen agenda, og ’Giv respons og overvej’ (Respond and consider), hvor kommunikationen er karakteriseret ved dialog, og hvor børnenes perspektiv inddrages i dialogen.

Mød og giv respons-tilgangen har to underkategorier:

1) Taler til alle på en gang. Pædagogen snakker til alle og vanskeliggør dermed dialog.

2) Styrer i den rigtige retning. Denne underkategori illustrerer de situationer, hvor pædagogen styrer kommunikationen i retning af sin agenda.

Giv respons og overvej-tilgangen har også to underkategorier:

1) Udvid og gå i dybden illustrerer de situationer, hvor pædagogen relaterer til børnenes erfaringer og oplevelser, udvider kommunikationen og kombinerer den verbale kommunikation med andre former for kommunikation.

2) Styring af opmærksomhed – her bekræfter og inddrager pædagogen børnenes oplevelser og erfaringer og fører børnenes opmærksomhed og dermed samtalen i retning af et relevant indhold for børnenes læring.

Analysen viser, at inddragelse af børnenes perspektiv i kommunikationen, som det sker i kommunikationstilgangen ’Giv respons og overvej’, er det bedste didaktiske udgangspunkt for læring. I disse tilfælde opmuntrer og engagerer pædagogerne sig ikke alene i børnenes perspektiver, men inddrager børnenes perspektiv til videre læring. Analysen viser dog også, at uanset hvilken kommunikationstilgang pædagogerne anvender, så udviser de generelt en lydhørhed og et engagement overfor børnenes perspektiver – et perspektiv, der under alle omstændigheder styrker barnets mulighed for læring.

Studiet baserer sig på empirisk materiale fra to observationsstudier af pædagogers kommunikation med børn i alderen fra 1 til 6 år i to daginstitutioner. Data består af videoobservationer af aktiviteter, hvor børn og pædagoger kommunikerer om et bestemt indhold. Videoobservationer fra den ene daginstitution omfatter børn i alderen 1 til 3 år og én pædagog, hvor observationerne fra den anden daginstitution omfatter børn i alderen 3 til 6 år og tre pædagoger. Observationerne er efter indsamlingen blevet transskriberet til tekst med fokus på verbal samtale mellem børn og pædagoger.

Thulin, S. & Jonsson, A. (2014). “Child Perspectives and Children’s Perspectives – a Concern for Teachers in Preschool”. I: Bergman, L. m.fl. (red.): Childhood, learning and didactics. Educare-vetenskapliga skrifter, 2014:2. Malmö: Malmö Högskola. 13-37.