“Democracy in Research Circles to Enable New Perspectives on Early Childhood Education and Didactics”.

Formålet med denne artikel er at præsentere resultaterne fra et forsøg med 2 forskningscirkler (research circle). En forskningscirkel er en gruppe, hvor der indgår både forskere og praktikere, og hvor hensigten via demokratisk deltagelse er at bygge bro mellem forskning og praksis og på den baggrund skabe ny viden, der kan anvendes didaktisk i børnehaver (preschools). Artiklens formål er at undersøge, om de to cirkler opfylder kravene til en demokratisk udvælgelse og proces, om der skabes bro mellem forskning og praksis, og om der skabes ny viden til brug for ’småbørnsdidaktik og indlæring i den tidlige barndom’ (Early Childhood Education). Artiklens forfattere har hver deltaget i en af cirklerne som forsker. Den ene cirkel har handlet om kønsspørgsmål i småbørnsdidaktik, den anden har handlet om ’nye didaktiske udfordringer i børnehaver’.

Artiklen diskuterer først, om der har været tale om en demokratisk udvælgelse af deltagerne til cirklerne, og om processen i cirklerne har været demokratisk. Dette er forudsætningerne for, om man kan betragte den nye viden, cirklerne producerer, som forskning. Tre aspekter af dette diskuteres: Har deltagerne haft lige muligheder for at melde sig til cirklerne? Er sammensætningen af cirklen således, at deltagerne føler sig lige (equal)? Har deltagerne lige forudsætninger for at bidrage med viden med hensyn til forskning og/eller den konkrete praksis – der er udgangspunkt for diskussionerne i cirklerne? Cirklerne adskiller sig her fra hinanden på disse punkter: I cirklen om køn er deltagerne alle pædagoger, hvilket giver et lige udgangspunkt – ingen er mere end andre – til gengæld er emnet køn meget specifikt, og diskussionerne i cirklen viste, at der var stor forskel på deltagernes viden om emnet. Diskussionerne drejede sig primært om brede temaer udvalgt af lederen med udgangspunkt i deltagernes praksisbaserede spørgsmål. I cirklen om udfordringer i småbørnsdidaktikken var udvælgelsen af deltagere mere ulige, deltagerne kom med forskellige forudsætninger, idet der deltog både studerende, pædagogseminarielærere og pædagoger, til gengæld var emnet så bredt, at alle alligevel kunne bidrage til diskussionerne på lige vilkår både i begyndelsen og længere henne i processen, hvor der opstod en kollektiv vidensproces, der sluttede med et egentligt forskningsbidrag. I sammenligningen mellem de to cirkler viste der sig også forskelle i varighed og produkt. Cirklen om køn forløb over 2 år og sluttede med at opstille egentlige forskningsspørgsmål. Den anden cirkel forløb over 1 år og foretog mindre empiriske studier. Cirklen om køn producerede en rapport, mens den anden cirkel indgik i og bidrog konkret til de to studerendes eksamensarbejde. I undersøgelsen af cirklerne er der to resultater vedrørende de demokratiske aspekter, der bliver fremhævet: Cirklerne har muliggjort skabelsen af en kollektiv viden baseret på dialog i et lige demokratisk møde mellem deltagere og ledere og mellem praksis og forskning. I samspillet mellem praksisviden og forskning bliver det muligt at skabe ny viden og stille spørgsmål til den etablerede viden. Samtidig er denne nye viden karakteriseret ved et fælles ejerskab og en fælles proces, der har betydet, at hver enkelt deltager i fremtiden vil have lettere ved at erhverve sig viden og samtidig stille kritiske spørgsmål til samme viden.

Datamaterialet består af optagelser og referater af diskussionerne samt af logbøger fra deltagerne i to forskningscirkler. Den ene cirkel – den om køn – havde 5 deltagere – 4 pædagoger (preschool teachers) og en forsker, der også var cirklens leder. Den anden cirkel, om nye didaktiske udfordringer i børnehaven, havde 7 deltagere – 2 pædagoger (preschool teachers), to lærere fra et pædagogseminarium (teachers educators), to pædagogstuderende i praktik (student teachers) og en forsker, der også var leder af cirklen. Analysen er baseret på separate data fra de to cirkler og på en sammenligning af dem. Cirklernes ledere er forfattere til artiklen. Datamaterialet blev indsamlet, efter at cirklerne var afsluttet. To rapporter om cirklerne er blevet publiceret tidligere – en fra hver cirkel. Der bliver trukket på disse rapporter i artiklen.

Månsson, A. & Reich, L. (2014). “Democracy in Research Circles to Enable New Perspectives on Early Childhood Education and Didactics”. I: Bergman, L. m.fl. (red.): Childhood, learning and didactics. Educare-vetenskapliga skrifter, 2014:2. Malmö: Malmö Högskola. 39-61.