Formål
Dette studie adresserer flere spørgsmål til daginstitutioners integration af børn med anden etnisk baggrund end norsk. Studiet ser blandt andet på de kulturelle og sproglige udfordringer forbundet hermed. Studiet ønsker at besvare, hvordan denne udfordring påvirker børn med anden etnisk baggrunds læringsmuligheder, hvordan daginstitutionspersonalets holdning til børn med anden etnisk baggrund har ændret sig over tid, og om disse ændringer har medført, at børn med anden etnisk baggrund har de samme muligheder for social inklusion og deltagelse som majoritetsbørnene.
Resultat
I begge daginstitutioner gav daginstitutionspersonalet udtryk for, at holdningen til børn med anden etnisk baggrund var under forandring. Holdningen til børn og forældre med anden etnisk baggrund var ændret fra at være skeptisk og præget af usikkerhed til, at personalet så en kulturel mangfoldighed som en gevinst, hvor usikkerheden var afløst af en normalisering.
Uanset hvilke fordomme personalet kunne have haft, så gav deres løbende samspil med forældre og børn med anden etnisk baggrund en erkendelse af, at alle børn og forældre er unikke og selvstændige individer, og at det er som sådanne, man skal møde dem.
Personalets daglige kontakt med forældre med anden etnisk baggrund har gjort det muligt over tid at lære dem bedre at kende, og det har øget de ansattes forståelse for disse forældres situation. Det har blandt andet bevirket, at personalet gjorde sig store anstrengelser for at kommunikere med forældrene på trods af sprogvanskeligheder. Kompetenceudvikling og uddannelse har endvidere forbedret kommunikationen mellem forældre og personale over tid, fordi særligt de sproglige barrierer har været vanskelige at overvinde. Daginstitutionernes ledere har i den forbindelse været med til at understøtte, at personalet erhverver sig de nødvendige færdigheder til at arbejde godt sammen med de forskellige grupper af børn.
Overordnet konkluderer studiet, at arbejdet henimod en kulturel og sproglig mangfoldighed i daginstitutioner – uanset om der er tale om børn eller personale – er en fortløbende og vedvarende proces, og at de kompetencer, der kræves for, at det skal lykkes, vedvarende skal udvikles og være i fokus.
Design
Datagrundlaget for studiet er 2 daginstitutioner, en kommunal børnehave med 75 børn og 18 ansatte samt en privat børnehave med 54 børn og 14 ansatte. Begge institutioner har børn med anden etnisk baggrund. Data er blevet indsamlet over en periode på 2 uger vha. observation, interviews med institutionsledere (principals), pædagoger (preschool teachers) og pædagogmedhjælpere (assistents) samt observation af møder mellem ansatte. I tillæg til dette har der været foretaget dokumentanalyse af rapporter og materiale indhentet fra internettet.
Referencer
Lauritsen, K. (2014). “Cultural identity and the kindergarten: a Norweigan case study”. I: Ragnarsdóttir, H., Schmidt, C. (red.): Learning spaces for social justice: International perspectives on exemplary practices from preschool to secondary school. London: Institute of Education. 26-42.
Opdragsgiver
Norges Forskningsråd