Teacher-parent relations and professional strategies. A case study on documentation and talk about documentation in a Swedish preschool.

Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med indsigt i typer af relationer, der skabes mellem pædagoger (”preschool teachers”) og forældre i arbejdet med systematisk dokumentation af kvalitet i daginstitutioner (”preschools”) i Sverige. Gennem analyser af, hvordan pædagoger retter deres dokumentation mod forældre, og hvordan forældre fremstilles i tekster som den årlige kvalitetsvurdering (”quality account”), er det formålet at skabe viden om forskellige professionelle strategier, som bidrager til at forstå og fortolke pædagog-forældre-relationer som en del af pædagogprofessionen.

I analysen af de ugentlige breve til forældrene fremhæves det, at brevene generelt signalerer, at alt er godt. Sjældent bliver der rapporteret direkte om børnene, og der er ikke nogen information om konflikter mellem børnene eller mellem børnene og pædagogerne. Studiet konkluderer, at brevenes indhold udtrykker et ønske fra pædagogernes side om at lade brevene være frie for negativitet og blot fremhæve den ideelle praksis. Resultaterne af denne analyse viser ligeledes, at der ud fra brevene fremstår to typer af pædagog-forældre-relationer, som knytter sig til to typer af professionelle strategier. Den første pædagog-forældre-relation er en tillidsrelation, hvor det er vigtigt, at forældrene kan stole på pædagogernes visning/formidling af, hvordan indhold og struktur knytter sig til den nationale læreplan, og hvordan forældrene kan få mere information, såfremt de ønsker dette. Denne relation opretholdes gennem en professionel strategi, der skal bibeholde en distance til forældrene. Pædagogerne præsenterer sig selv som værende dem, der har den professionelle viden om dagtilbuddet, og signalerer, at forældrene kan få information herom, men ikke påvirke eller have indflydelse herpå. Den anden pædagog-forældre-relation er venskabsrelationen, hvor det er vigtigt at vise en konsistent positiv tone i brevene. Denne relation opretholdes gennem en professionel strategi, der skal bibeholde en nærhed til forældrene, og hvorigennem pædagogerne præsenterer sig selv som værende dem, der bygger og opretholder gode relationer. Det synes herudfra vigtigt for pædagogerne at kunne balancere disse professionelle strategier for hhv. distancering og nærhed til forældrene.

Af analysen af feltnoterne fra pædagogernes møder og udarbejdelse af den årlige kvalitetsvurdering fremgår det, at det er svært for pædagogerne at håndtere den feedback, som forældrene har givet dem gennem en forældretilfredshedssurvey. Det ender med, at utilfredshed fra forældrene ikke fremgår af den endelige kvalitetsvurdering. Det er studiets argument, at pædagogerne, for at undgå at håndtere tvetydigheden i forældrenes forslag/utilfredshed, gennem interne forhandlinger udvikler en fælles forståelse af, hvorfor nogle få forældre var utilfredse. Pædagogerne kommer herfra frem til en strategi, med hvilken de tilslører de mindre attraktive surveyresultater og udarbejder en ”neutral” kvalitetsvurdering.

Data er indsamlet i en offentlig daginstitution i Sverige hen over et skoleår. Data består af ugentlige forældrenyhedsbreve, som pædagogerne skriver til forældrene gennem hele skoleåret, den årlige kvalitetsvurdering fra det samme skoleår, observationsnoter fra det møde, hvor pædagogerne foretog denne vurdering, samt et interview med to pædagoger 6 måneder senere. I alt 24 ugentlige nyhedsbreve til forældrene fra september 2012 til april 2013 er analyseret. Nyhedsbrevene skrives af en af de fuldtidsansatte pædagoger på skift, og der sendes en kopi til daginstitutionslederen (”school leader”).

Löfdahl, A. (2014). “Teacher-parent relations and professional strategies. A case study on documentation and talk about documentation in a Swedish preschool”. Australasian Journal of Early Childhood, 39(3), 103-110.