”Inklusion i dagtilbud. Kortlægning af arbejdet med inklusion i daginstitutioner og dagpleje”.

Kortlægningen har til formål at skabe overblik over, hvordan og i hvilket omfang der arbejdes med inklusion i kommuner og dagtilbud i Danmark, særligt med henblik på at belyse praksis på området.

Resultaterne viser, at de kommunale dagtilbud har en mere eller mindre systematisk kultur i inklusionsarbejdet. Dette viser sig, ved at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem at gennemføre systematiske vurderinger af eksklusionsrisiko og tilstedeværelsen af følgende aktiviteter: deltagelse i kompetenceudvikling, adgang til fagpersoner med særlig viden om inklusion og inddragelse af forældrene i inklusionsarbejdet. Dvs. at de kommuner, der i høj grad gennemfører systematiske vurderinger, også har en høj grad af kompetenceudvikling, adgang til fagpersoner og inddragelse af forældre.

Resultaterne viser også, at der er fokus på inklusion, og emnet står højt på både kommunernes og daginstitutionernes dagsorden. Stort set alle daginstitutionsledere svarer, at de har fokus på inklusion, og der er tegn på, at pædagoger og dagplejere arbejder inkluderende. Fx svarer 98 procent af de pædagogiske konsulenter, at inklusion har været et indsatsområde for alle daginstitutioner inden for de seneste tre år. Kommunerne tilbyder også i stor udstrækning støtte fra fagpersoner til daginstitutionspersonale i forbindelse med arbejdet med inklusion. Fx angiver 86 procent af pædagogerne, at de har mulighed for at trække på pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) eller sundhedsfagligt personale i forbindelse med arbejdet med inklusion, og 67 procent af denne gruppe har indgået i et konkret samarbejde med PPR eller sundhedsfagligt personale indenfor de seneste tre år.

Samtidig med at kommunerne og daginstitutionerne fokuserer og arbejder med inklusion, er der dog også indikationer på, at eksklusion er et udbredt fænomen. På trods af de mange positive vurderinger af inklusionsarbejdet blandt respondenterne oplever halvdelen af respondenterne barrierer for inklusion. Nogle af de hyppigst nævnte barrierer er: utilstrækkelig normering, de fysiske rammer og pædagogernes og dagplejernes manglende viden om børn med særlige behov. En del pædagoger og dagplejere har ikke deltaget i kompetenceudvikling relateret til inklusionsarbejde.

Kortlægningen baserer sig på spørgeskemadata fra fem respondentgrupper, der arbejder med børn i alderen 0-6 år: pædagoger, dagplejere, daginstitutionsledere, pædagogiske konsulenter samt dagplejepædagoger.

Der er gennemført en totalundersøgelse blandt pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger med en svarprocent på henholdsvis 54 % og 52 %. Endvidere baserer studiet sig på en undersøgelse blandt en nationalt repræsentativ gruppe af pædagoger og dagplejere med en svarprocent på henholdsvis 70 % og 67 % og en undersøgelse blandt en nationalt repræsentativ gruppe af daginstitutionsledere med en svarprocent på 51 %.

Den statistiske analyse er altovervejende baseret på krydstabeller. De sammenhænge, der er fundet via krydstabellerne, er beskrevet i rapporten, hvis de er testet til at være statistisk signifikante. Forfatterne bruger også en klyngeanalyse i to trin (”two-step clusteranalyse”) til at gruppere respondenterne efter en række kategoriale variable. I modellen for dagplejere og pædagoger er der 17 variable, som grupperer sig i tre næsten lige store grupper. I modellen for daginstitutionslederne er der syv variable, som grupperer sig i to lige store grupper.

Danmarks Evalueringsinstitut (2014). ”Inklusion i dagtilbud. Kortlægning af arbejdet med inklusion i daginstitutioner og dagpleje”. København: Danmarks Evalueringsinstitut.