”Daginstitutionens betydning for børns udvikling – en forskningsoversigt”.

Studiets formål er at undersøge og beskrive nationale og internationale forskningsresultater, der belyser daginstitutionens betydning for børns udvikling på kortere og længere sigt. Derudover er formålet at afdække de parametre, der må antages at være centrale for daginstitutionens kvalitet, med særligt fokus på normering, gruppestørrelser og personalets uddannelse.

I en række lande er de langsigtede konsekvenser af de seneste årtiers omfattende udvidelse af antallet af offentligt støttede og regulerede daginstitutionspladser (universelle indsatser) blevet undersøgt. Rapporten fremlægger, at disse undersøgelser viser, at børn, der får tilbuddet om offentlig pasning, generelt opnår bedre uddannelsesmæssige resultater, arbejdsmarkedsdeltagelse, indtjening og mulighed for at stifte familie end børn, der ikke får tilbudt offentlig pasning. Med enkelte undtagelser har især særligt sårbare grupper gavn af disse udvidelser af antallet af offentligt støttede og regulerede daginstitutionspladser. Forfatterne pointerer dog, at man ikke kan antage, at daginstitutioner pr. definition udgør et udviklingsrum, der understøtter barnets udvikling, trivsel og læring bedre end den pasning, barnet ellers ville modtage. De positive resultater af en universel daginstitutionsindsats afhænger tydeligt af kvaliteten af den dagpasning, børnene modtager, og der er eksempler i litteraturen, hvor daginstitutionsindsatser har haft negative effekter for børnene.

Forskningsoversigten udforsker ligeledes, hvilke parametre der er centrale for at vurdere kvaliteten af daginstitutionerne. Dette udforskes gennem eksperimentelle undersøgelser, der bruger legeaktiviteter til at udvikle sociale, følelsesmæssige, kognitive og kreative færdigheder. På baggrund heraf viser undersøgelserne, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn antagelig er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i institutionen for barnets intellektuelle udvikling. Børnene lærer mest af at være aktive initiativtagere, hvor de voksne kan facilitere deres interessefelter, deltage i aktiviteterne og stille relevante spørgsmål og hjælpe dem til at udvikle deres aktiviteter. Undersøgelserne viser, at børn fra daginstitutioner af høj kvalitet efterfølgende klarer sig bedre sammenlignet med kontrolgrupperne. Der er således flere af disse børn på arbejdsmarkedet og flere, der havde en erhvervsmæssig uddannelse. De havde også højere indkomst, færre var blevet kriminelle, og færre røg hash som teenagere og unge voksne. Effekten af daginstitutionens kvalitet på børnenes videre uddannelse handler dels om øget intelligens, nysgerrighed og motivation hos børn, dels om børns udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder. De forsøg, der rapporterer om indsatser, der blev tilpasset forældrenes daglige livsvilkår, og som gav signifikante resultater, havde brugt ressourcer på at forbedre mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældreinddragelse var generelt med til at forstærke den positive effekt på barnet.

Mulighederne for at gennemføre højkvalitetsprogrammer i daginstitutionerne påvirkes af strukturelle parametre såsom normering, gruppestørrelse og personalets uddannelse. En ændring af normeringerne til færre børn pr. voksen har vist sig at gøre de voksne mere sensitive og opmærksomme, og børnene bliver tilbudt flere udviklingsrelevante aktiviteter og lærerige lege. En højere normering er også associeret med færre stresssymptomer hos barnet samt færre adfærdsvanskeligheder og konflikter børnene imellem. Hvad angår gruppestørrelse, fremmer mindre grupper med højere normeringer, hvor gruppen er ledet af en pædagog med en relevant uddannelse, en højere grad af inklusion af sårbare børn samt et større engagement hos pædagogerne. Personalets uddannelseskvalifikationer viste en tydelig sammenhæng med deres interaktion med børnene. Uddannet personale er bedre til at udføre pædagogisk arbejde af høj kvalitet og stimulere læringsmiljøer, hvori børn kan udvikle sig, både socialt og kognitivt.

Rapporten er en forskningsoversigt, som baserer sig på en omfattende systematisk litteratursøgning. Undersøgelserne i oversigten er primært foretaget i de rige OECD-lande, dvs. i europæiske lande, i USA og i de skandinaviske lande. Derudover inddrages også undersøgelser fra udviklingslande i forskningsoversigten. Undersøgelserne spænder fra 1932 og frem til i dag. I gennemgangen af undersøgelserne er der lagt vægt på eksperimentelle undersøgelser, hvor der er foretaget en randomiseret allokering til indsatsgruppe og kontrolgruppe for herigennem at få de bedst mulige erfaringer med, hvilke indsatser der var virkningsfulde. Derudover er der særligt fokuseret på to uafhængige variable relateret til kvaliteten i daginstitutioner: normering og personalets uddannelse. Rapporten bruger narrativ analyse og, i mindre udstrækning, metaanalyse til at analysere de inkluderede studier.

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A. & Laugesen, L. (2014): ”Daginstitutionens betydning for børns udvikling – en forskningsoversigt”. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:23.