”Kvalitet i dagtilbud: Om pædagogisk kvalitet og udvikling af pædagogens professionelle kompetencer”.

Undersøgelsens formål er a) at undersøge kvalitet i et teoretisk perspektiv, b) at opstille en kvalitetsmodel med inklusion som kvalitetsparameter og c) at undersøge, om kompetence- og udviklingsaktiviteterne i LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) fører til højere kvalitet i danske daginstitutioner.

Undersøgelsen viser, at inklusion i LP-datamaterialet kan stå som en selvstændig faktor for kvalitet. Det vil sige, at den gruppe af spørgsmål i spørgeundersøgelsen, der indfanger inklusion, hænger sammen med oplevelsen af bedre trivsel. Dette resultat danner baggrund for den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen retter sig mod pædagogerne i de dagtilbud, der har arbejdet med LP-modellen. Her undersøges det, om og hvordan arbejdet med LP-modellen har ført til øget kvalitet i daginstitutionen, set i et inklusionsperspektiv.

Undersøgelsen viser, at to tredjedele af respondenterne har iværksat et udviklingstiltag efter at have deltaget i LP-modellen. 88 % af de tiltag, der er iværksat, handler om inklusion. Men analysen viser også, at mange daginstitutioner finder det vanskeligt at omdanne forskningsbaseret viden fra arbejde med LP-modellen til konkrete forandringer i praksis. I en tredjedel af institutionerne leder den forskningsinformerede viden om systematisk planlagte udviklingstiltag, som daginstitutionerne indsamler gennem arbejdet med LP-modellen, ikke til nye praksistiltag. Forfatteren kategoriserer disse daginstitutioner som læringsmiljøer, der ikke fremmer inklusion.

Datagrundlaget består af en spørgeskemaundersøgelse (fra 2011, ej primære data) blandt danske daginstitutioner, der har deltaget i projektet med LP-modellen. Både personale og børn fra daginstitutionerne er respondenter. 111 daginstitutioner ud af de 130, der deltog i projektet, har besvaret spørgeskemaet. Det rapporteres ikke direkte, hvor mange børn der har deltaget, men det bedømmes, at ca. 3.000 børn har svaret. Dertil kommer pædagogerne, som har besvaret spørgsmål om hvert enkelt barn. Disse data bliver primært benyttet til at bekræfte det teoretiske afsæt i inklusion som en væsentlig kvalitetsindikator. Data bliver analyseret vha. konstruktion af skalaer for kvalitet (kvalitetsindikatorer). Særskilte items (svar) summeres separat for børn og pædagoger. Med udgangspunkt i kvalitetsindikatorer fra forskningen (strukturkvalitet, indholdskvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet) videreudvikler forfatteren kvalitetsbegrebet. Forfatteren introducerer begrebet inklusionsspejlet, som inddrager og spejler børnenes egne oplevelser af inklusion og pædagogernes oplevelse af børnenes inklusion. Nye kvalitetsfaktorer findes og bekræftes ved hjælp af faktoranalyse. Dernæst analyseres data på institutionsniveau.

For at undersøge, hvorvidt arbejdet med LP-modellen leder til øget kvalitet, udvikler studiets forfatter en ny spørgeskemaundersøgelse, som sendes til samtlige 130 daginstitutioner, der deltager i LP-projektet. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i inklusionsmatricen. Inklusionsmatricen indfanger inklusionens multidimensionale karakter (fysisk, social og psykisk inklusion) samt de forskellige arenaer, hvor barnet kan opleve inklusion, fx i voksen-barn- og barn-barn-relationer i daginstitutionen. 49 af respondenterne afgav fuldstændige svar og danner grundlag for analysen. Analysen suppleres med 6 interviews i dagtilbud (ej primære data).

Næsby, T. (2014). ”Kvalitet i dagtilbud: Om pædagogisk kvalitet og udvikling af pædagogens professionelle kompetencer”. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.