”Hovedkroppe, porcelænsdukker og mudderbørn. Pædagogers forståelse af dansk daginstitutionspraksis”.

Studiet har til formål at bidrage til en synliggørelse af danske pædagogers forståelse af god pædagogisk praksis og grundlæggende værdier i det pædagogiske arbejde i relation til England og Ungarn som repræsentanter for forskellige velfærdsmodeller og børnesyn.

Studiet udpeger på baggrund af pædagogernes diskussioner og forståelser tre forskellige daginstitutionslogikker i de tre lande. En førskolelogik i den engelske daginstitutionspraksis, en familie- og omsorgslogik i den ungarske praksis samt en offentlig børnerumslogik i den danske praksis.

I den engelske førskolelogik fremstår det ikke betydningsfuldt, at børn inddrages i hverdagslivets gøremål (fx i måltidet), der ikke er en del af den faglige aktivitet. I den danske institution og i de interviewede pædagogers selvforståelse udgør hverdagslivsgøremål omvendt et sideløbende projekt og ikke en in-between-situation mellem de planlagte faglige aktiviteter. Vægtningen af hverdagslivet i den danske pædagogiske selvforståelse afspejler ifølge studiet en opfattelse af, at dagen ikke kan opsplittes i forskellige situationer og aktiviteter, der igen kan fordeles på de ansatte efter uddannelsesmæssigt niveau. I den danske helhedstænkning betragtes hverdagslivets gøremål (som at spise, gå på badeværelset eller pudse barnets næse) som en integreret og vigtig del af det pædagogiske arbejde.

I de tre film bliver hverdagens tilrettelagte aktiviteter udført på meget forskellige måder og afspejler forskellige professionsforståelser i de tre lande. Pædagogerne ser den engelske praksis med tilrettelagte aktiviteter som en stærk kontrast til deres egen forståelse af ’gode’ aktiviteter. I den engelske film følges den ene tilrettelagte aktivitet op af den næste med deltagelse af hele børnegruppen. I denne organisationsform bliver tonen til børnene bydende, og nogle pædagoger finder den direkte kommanderende og dikterende, hvilket i pædagogernes forståelse i filmen afspejles ved afventende, passive og disciplinerede børn, og hvor børns meninger og initiativer synes betydningsløse. I den ungarske film lægges der i højere grad op til, at børnene er selvhjulpne, men ud fra de danske pædagogers perspektiv er der ikke noget synderligt fokus på fællesskab, fællesskabets ressourcer og heller ikke på fleksibilitet i hverdagens aktiviteter. De danske pædagogers forståelse af deres egen professionsudøvelse af aktiviteter står i kontrast til både den engelske og den ungarske film, idet de anskuer disse aktiviteter som centrale, men peger på, at de hele tiden skal tilrettelægges, så børns initiativer og interesser får lov til at udfolde sig. Også i de voksenplanlagte aktiviteter skal børn, i de danske pædagogers perspektiv, tage initiativ, have en mening og protestere, hvilket ifølge studiet afspejler pædagogernes børnesyn, hvor børn kan, vil og skal noget.

Studiet bygger på kvalitativt data indsamlet ved brug af fokusgruppeinterview, hvor deltagerne er blevet forevist tre film, der viser en daginstitutions hverdagspraksis i henholdsvis Danmark, England og Ungarn. Filmene fungerer som afsæt for deltagernes efterfølgende diskussion af og refleksion over pædagogisk praksis og fungerer ved at synliggøre, hvad deltagerne selv forstår og fremhæver som særlige pædagogiske kvaliteter ved egen praksis. Filmene er udarbejdet i forbindelse med det europæiske forskningsprojekt Care Work in Europe, der er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra England, Ungarn og Danmark, og forskerteamet i hvert land har selv valgt, hvilken daginstitution der skulle filmes i. Hver film har en længde på omkring 30 minutter og viser forskellige hverdagssituationer (fx hente- og bringesituationer, tilrettelagte aktiviteter, indendørs- og udendørsleg, toiletbesøg).

Det empiriske materiale i delstudiet består af fokusgruppeinterview med i alt 18 danske pædagoger fordelt på en fokusgruppe bestående af de to pædagoger, der er fulgt i den danske film, fire fokusgrupper, hver bestående af fire pædagoger, en fokusgruppe med tre danske børneforskere samt en fokusgruppe med to undervisere fra pædagoguddannelsen. Tre af fokusgruppeinterviewene med pædagoger er gennemført i forbindelse med delstudiet. De øvrige er alle gennemført i forbindelse med Care Work in Europe-projektet.

Jensen, J.J. (2014). ”Hovedkroppe, porcelænsdukker og mudderbørn. Pædagogers forståelse af dansk daginstitutionspraksis”. VIA University College, Århus.