“Barns övergångar till och från förskoleklass. Gränser, identiteter och (dis-)kontinuiteter”.

Ph.d.-afhandlingens overordnede formål er at skabe viden om, hvordan overgangen til og fra svensk børnehaveklasse (förskoleklass) kan beskrives og forstås ud fra et børneperspektiv. Konkret søger studiet at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvordan kan kontinuitet/diskontinuitet i overgange beskrives og forstås ud fra barnets perspektiv, og hvilke former for kontinuitet/diskontinuitet indikeres i børnenes fortællinger i form af identitets(re)konstruktioner og grænsemarkeringer? 2) Hvordan kan børnehaveklassen beskrives og forstås ud fra barnets perspektiv i form af de grænsemarkeringer, barnet foretager med hensyn til skoleformer?

Afhandlingen viser samlet, at overgangen mellem forskellige læringsarenaer fra et børneperspektiv kan ses som en trussel eller belastning i form af social diskontinuitet. I børnenes perspektiv er den største bekymring eller trussel i forbindelse med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse adskillelsen fra etablerede venskaber og fællesskaber. Oplevelsen af at høre til i sociale fællesskaber udfordres af, at børnene ved hver overgang bliver inddelt i nye klassesammensætninger. Derved stiller overgangen krav til barnet om at afslutte tidligere venskaber og at indgå i nye fællesskaber, hvilket kræver en opbygning af nye venskabsrelationer. Dette bidrager til, at overgangen kan karakteriseres som en kritisk, og potentielt problematisk, begivenhed. Studiet finder, at det er nødvendigt at have øje for barnets tilpasning til den nye skolearena såvel som barnets separation fra den gamle børnehavearena og fællesskaberne der.

Studiet finder også, at overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse giver anledning til bekymring hos barnet, hvis det ikke er forberedt på, hvad det vil møde. Overgangen involverer en rekonstruktion af både barnets identitet og barnets forventninger, og studiet finder, at en blød overgang kan ses som en spiralformet proces, hvor barnet har mulighed for at bevæge sig frem og tilbage mellem den nye og den gamle læringsarena. Forberedende aktiviteter, i form af indledende besøg i børnehaveklassen, hvor børnene introduceres til nye rutiner og for lærere og fremtidige klassekammerater, udgør en mulighed for barnet for at konstruere og rekonstruere sine forventninger og erfaringer med den nye børnehaveklassekontekst. Af samme grund konkluderer studiet, at samarbejde mellem børnehave og børnehaveklasse forud for overgangen er vigtigt.

Samtidig finder studiet, at børnene både forventer og ser frem til ændringen af det fysiske rum i både indhold og form i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. På trods af den fysiske diskontinuitet er der en kulturel kontinuitet mellem børnehaven og børnehaveklassen, da de fysiske miljøer er forholdsvist ens. Derved har børnene mulighed for at genkende aktiviteterne i børnehaveklassen ud fra deres tidligere erfaringer fra børnehaven. I børnenes perspektiv er den kulturelle kontinuitet ikke udelt positiv, eftersom børnene netop forventer, at børnehaveklassen i højere grad ligner skolen. De fysiske forskelle i rum (form og indhold) bidrager i børnenes perspektiv til at skabe synligt markerede grænser mellem læringsarenaerne.

Data er indsamlet i en mellemstor kommune i Sverige gennem et etnografisk inspireret feltarbejde. 5-årige børn fra to børnegrupper i samme børnehave (förskola) er blevet observeret over en periode på 18 måneder fra den sidste tid i børnehaven til starten af 1. klasse (Årskurs 1). Børnene er fulgt ved overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og ved overgangen videre til første klasse. Ved studiets begyndelse indgik alle 20 børn fra de to børnehavegrupper. Heraf er fire børn fulgt igennem hele forløbet. (Børnene i de to oprindelige børnegrupper blev ved begge overgange splittet op i forskellige klasser). Der er i forbindelse med udvælgelsen af børnehave og skole lagt vægt på, at 1) børnehaven ikke lå for tæt på skolen, for at undgå, at børnene allerede havde erfaring med skolens område (fx legepladsen), 2) at børnehaven havde femårs-grupper, og 3) at børnehaveklassen skulle være placeret på skolens område. Det primære datagrundlag udgøres af video- eller lydoptagede observationer, fotografier samt uformelle og formelle samtaler med børnene om deres forventning til og oplevelse af at starte i skole. Derudover er der gennemført samtaler/interview med personalet i børnehaven, børnehaveklassen og 1. klasse. Teoretisk anlægges et sociokulturelt perspektiv, hvor overgange mellem forskellige læringsarenaer betragtes som sociale processer, der konstrueres, forhandles og tillægges mening i samspillet med andre. Afhandlingen udgøres af tre delstudier, der er publiceret som selvstændige artikler. Artikel 1 belyser overgangsprocessen i den sidste tid i børnehaven, hvor børnene er på besøg i børnehaveklassen, mens artikel 2 belyser, hvordan grænserne mellem de forskellige læringsarenaer markeres af børnene og får betydning for børnenes identitetskonstruktion. Artikel 3 belyser, hvordan børnene ræsonnerer over overgangen til og fra børnehaveklassen, herunder hvordan overgangene indvirker på børnenes kammeratskabsrelationer og sociale fællesskaber.

Ackesjö, H. (2014) “Barns övergångar till och från förskoleklass. Gränser, identiteter och (dis-)kontinuiteter”. Akademisk avhandling för filosofie doktorexamen i pedagogik, Linneaeus University Press.