Auget som arrangement – om blikk, makt og skjønn i profesjonsutøvinga til barnehagelæraren.

Artiklen er en undersøgelse af, hvordan det betragtende blik kommer til udtryk i pædagogers (barnehagelærarar) fortællinger om brug af kortlægninger, dvs. vurderingsskemaer, og anden dokumentation af børns evner og kompetencer. I artiklen anlægger forskeren, med et teoretisk udgangspunkt i Michel Foucault, et perspektiv på blikket og betragtningsmåden som betydningsskabende for den pædagogiske praksis (profesjonsutøvinga) i en norsk daginstitutionskontekst (barnehage). I denne forståelse er betragtningsmåden og sproget tæt forbundet og altid foranderligt og får betydning gennem videnskonstruktioner. Måden at betragte på er derfor, med det anlagte perspektiv, betydningsskabende for den pædagogiske profession, dens magt og de skøn, som pædagogen foretager.

Pædagogernes udsagn fra gruppeinterviewene viser, at de forankrer den professionelle vurderingspraksis i, at "det handler om, hvordan vi ser på barnet". Hvordan pædagoger ser på børn, både forklarer, forsvarer og rodfæster pædagogerne i deres professionelle praksis. Blikket handler således om, hvordan pædagogerne opfatter barnet og pædagogernes opfattelse af, hvad vurderingsopgaven består i, som professionelle udøvere og medproducenter i en moderne velfærdsinstitution.

Men blikket kan også ses som en del af en tilbagevendende retorik, der sætter spor i, og udfordrer, pædagogernes forståelse af deres profession. “Det handler om, hvordan vi ser på barnet”, var en talemåde, som gik igen i udsagnene, og med Foucaults argument om, at ’intet blik er stabilt’, konkluderer artiklen, at arbejdet med "at se" er et dynamisk og ambivalent aspekt ved den professionelle praksis.

Empirien er baseret på semistrukturerede gruppeinterview med norske daginstitutionspædagoger (barnehagerlærarar), der bruger kortlægninger, dvs. vurderingsskemaer, og anden dokumentation af børns evner og kompetencer. Det empiriske materiale består af to gruppeinterviews med i alt 11 pædagoger, der er tilknyttet to private norske daginstitutioner. Alderen på børnene i de børnegrupper, pædagogerne arbejder med, er ikke oplyst. Interviewene er foretaget i to grupper med henholdsvis fem og seks pædagoger. De medvirkende har alle stillingsbetegnelsen pædagogisk leder (pedagogisk leiar), hvilket vil sige, at de, sammen med lederen (styrare), har det overordnede ansvar for det pædagogiske indhold i daginstitutionen. En række temaer dannede grundlag for gruppeinterviewene. Temaerne var: indhold, krop/rum, tid/alder, ansvar/mandat og tillid, skøn/dømmekraft. Forud for gruppeinterviewene var de deltagende pædagoger blevet informeret om temaerne og stikord, der ligeledes blev brugt som støtte for forskeren i interviewene. Interviewene er gemt som lydfiler og derefter transskriberet til et omtrent 100 siders dokument.

Analyseprocessen er startet, ved at forskeren har udvalgt dele af den transskriberede tekst, der relaterer til de tematiske og teoretiske perspektiver, der knyttede sig til forskningsspørgsmålet: Hvordan kommer det betragtende blik til udtryk i pædagogernes fortællinger om kortlægning i daginstitutionen? Den analytiske tilgang til det empiriske materiale har udgangspunkt i Foucaults teoretiske begreber. Her forstår forskeren blikket som et arrangement, der skaber og konstituerer en del af pædagogens handlingsmuligheder. Forskeren har i teksterne søgt efter pædagogers udsagn, der omhandler, hvad blikket giver mulighed for, og hvordan de ræsonnerer over, hvad blikket kan observere.

Ulla, B. (2014). ”Auget som arrangement – om blikk, makt og skjønn i profesjonsutøvinga til barnehagelæraren”. Tidsskrift for nordisk barnehageforskning, 8(5), 1-16.