Demokratiuppdrag i förskolan.

Studiet er en ph.d.-afhandling skrevet som monografi. Studiets formål er at undersøge daginstitutionens demokratiske mission, som dette kommer til udtryk gennem pædagogers tale og praktiske arbejde samt gennem børnenes handlinger. Hensigten med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan der i praksis arbejdes med demokrati i daginstitutionen, samt hvilke demokratiske subjekter der støttes og udvikles af pædagoger.

Det er en central pointe i afhandlingen, at pædagoger finder det vanskeligt at implementere og arbejde med demokrati i praksis, på trods af at de finder det demokratiske mandat vigtigt. Selvom børns indflydelse og deltagelse indgår som et mål i deres arbejdsplan, så føler pædagogerne ikke, at disse mål nås eller kommer tilstrækkeligt til udtryk i den pædagogiske praksis. Trods disse vanskeligheder med at arbejde eksplicit med demokrati i daginstitutionen, så viser afhandlingens analyser, at pædagogerne tilsyneladende mere ubevidst arbejder med målet om børns deltagelse og indflydelse. Det foregår, når pædagoger gennem deres praksisser er med til at skabe og definere rammer og muligheder for børns indflydelse og deltagelse. Studiet viser desuden, at der er sket et skift fra gruppeorientering i daginstitutionen til et større fokus på det individuelle barn. Resultaterne viser således, at det praktiske arbejde med demokrati i daginstitutionen fokuserer på det enkelte barn som subjekt frem for på gruppen. Hvad børnene angår, viser studiet, at børnene ofte opsøger muligheder for deltagelse og indflydelse, når de byder sig, men de skaber også deres egne muligheder ved selv at tage initiativ og fremlægge ideer om, hvad de gerne vil lave i børnehaven.

Studiet er baseret på feltarbejde udført i perioden mellem 2008 og 2010 i en daginstitution (förskola). Deltagerne udgøres af 5 pædagoger (förskollärere) og 20 børn i alderen 3-6 år. Feltarbejdet bestod af observationer af pædagogers planlægningsmøder og deres arbejde med børnene og af børnenes egne legeaktiviteter. Det empiriske materiale omfatter feltnoter, to fokusgruppeinterviews med pædagoger samt diverse lokale dokumenter som arbejdsplaner og evalueringer. Afhandlingens analyser er informeret af især Biestas demokratibegreb og forståelser af forholdet mellem demokrati og uddannelse. Der trækkes desuden på studier af demokrati i skole og daginstitution, især med fokus på børns indflydelse og deltagelse. Lindes teori om institutionelle narrativer inddrages ligeledes i dele af analysen.

Ribaeus, K. (2014): ”Demokratiuppdrag i förskolan”. Doktorsavhandling, Karlstad: Karlstad Universitet.