“Are they ready for this? Experiences on implementing educational behavior-analytic interventions in Norwegian kindergartens”.

I denne afhandling undersøges implementeringen af anvendt adfærdsanalyse, ABA (Applied Behavior Analysis), i norske daginstitutioner (kindergartens). ABA er en metode til funktions- og færdighedstræning for børn med autisme. Her har en tidlig intervention over for og behandling af børn med autisme til formål at skabe bedre vilkår for de autistiske børns inklusion og deltagelse i daginstitutionens hverdagspraksis. Afhandlingen har tre overordnede formål. Det første er at give eksempler på, hvordan ABA-læringsprogrammer implementeres, og hvordan denne implementering kan påvirke barnets udvikling.

Afhandlingens andet formål er at tegne et billede af, hvordan ABA generelt implementeres i daginstitutioner. Tredje formål er at undersøge, hvilke faktorer medarbejderne, der arbejder med ABA, selv fremhæver, har haft betydning for, om ABA er blevet implementeret efter hensigten.

Forskerens formål med afhandlingen var oprindelig at undersøge effekterne af ABA-læringsprogrammer hos børn med autisme. Da det viste sig, at implementeringen af ABA ikke forløb som planlagt, blev det et formål at undersøge, hvilke problematikker der kunne udfordre implementeringen af ABA-forløb i daginstitutionerne.

Resultaterne fra første delstudie viser, at der var stor forskel på den planlagte og den faktiske intensitet af det APA-læringsprogram, som de fire børn deltog i. Dette afspejlede sig i, at der for to af de fire børn enten slet ikke eller kun i ringe grad kunne registreres en udvikling af joint attention-færdigheder. Resultaterne understøttes af andet delstudie, der på baggrund af interviewene med APA-supervisorerne finder, at implementeringen af ABA i norske daginstitutioner på flere punkter adskiller sig fra de anbefalede standarder for APA-programmet. Dette bl.a. med hensyn til intensiteten af den indsats, som barnet er genstand for. Resultater fra tredje delstudie viser, at faktorer, der enten fremmer eller hæmmer implementeringen af APA-programmet i de norske daginstitutioner, især er knyttet til forholdet mellem ABA-lærerne og det øvrige pædagogiske personale i daginstitutionen. Især konflikter mellem ABA-lærerne og det øvrige pædagogiske personale fremhæves som en barriere for implementeringen. Det kan fx være konflikter, i form af uenighed om allokering af ressourcer eller om de pædagogiske metoder. Det kan også være konflikter, der er knyttet til pladsmangel i daginstitutionerne med hensyn til muligheden for at udføre ABA-træningen med barnet. Endelig kan en barriere for implementeringen være uoverensstemmelser om, hvorvidt ABA-lærerne i tilfælde af underbemanding skal assistere i forbindelse med de øvrige pædagogiske opgaver i daginstitutionen. Såfremt ABA-lærerne forventes at hjælpe til ved underbemanding, bliver der mindre tid til selve ABA-træningen med barnet.

Afhandlingen består af tre delstudier med forskellige metoder og formål.

Det første delstudie er et single-case-studie, hvor data er indsamlet i perioden 2008-2011. Deltagerne består af fire børn diagnosticeret med autisme, som alle modtog ABA-undervisning, i form af joint attention-undervisning, i 10-20 timer om ugen i deres daginstitutioner. Joint attention refererer til en vifte af tidlige udviklingsfærdigheder, der generelt er defineret som koordineringen af opmærksomhed mellem en genstand eller begivenhed og en person. Børnene går i fire almindelige daginstitutioner og er i alderen 4-5 år. Studiets design består af en præinterventionsfase, hvor ingen joint attention-undervisning er gennemført, og en postinterventionsfase, efter at joint attention-undervisning er gennemført. I begge faser blev der foretaget tests af børnenes evne til joint attention. Alle test-sessioner blev videooptaget, og personalet blev bedt om at rangere og vurdere børnenes evner til joint attention i begge faser.

Datamaterialet i det andet delstudie udgøres af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2011 med 29 ABA-supervisorer. ABA-supervisorerne er tilknyttet flere daginstitutioner, hvor de overvåger implementeringen af ABA og vejleder og træner det pædagogiske personale i daginstitutionen, herunder de medarbejdere, der regelmæssigt arbejder med børnene ud fra ABA-metoden (ABA teachers).

Datamaterialet i det tredje delstudie består af gruppeinterview og individuelle interview med i alt 10 ABA-lærere (ABA teachers), der alle havde mindst 6 måneders erfaring med at arbejde ud fra ABA-metoden, og som på interviewtidspunktet aktuelt benyttede metoden over for et barn i deres børnehave. Forskerens ambition var som udgangspunkt at interviewe alle ABA-lærerne enkeltvis. Nogle interview er dog gennemført som gruppeinterview efter ønske fra flere af ABA-pædagogerne.

Arnesen, T. (2014). “Are they ready for this? Experiences on implementing educational behavior-analytic interventions in Norwegian kindergartens”. Dissertation. Karlstad University Studies 2014:39. Karlstad: Universitetstryckeriet.