“The dramaturgy and didactics of computer gaming. A study of a medium in the educational context of kindergartens”.

Dette studie er en artikelbaseret afhandling, der undersøger brugen af computerbaserede læringsspil i norske daginstitutioner (kindergarten). Det overordnede formål er at skabe viden om computerlæringsspil og implementeringen af disse i en læringskontekst (børnehaven). Det overordnede formål belyses gennem tre forskningsspørgsmål: 1) Hvordan kan computerlæringsspil forstås som et medie, der indgår i en sociologisk og kulturel kontekst, 2) hvordan interagerer børn, ansatte og mediet (læringsspil), 3) hvilke didaktiske implikationer er der i forbindelse med brugen af computerlæringsspil. Hvor den ene af afhandlingens tre artikler fokuserer på at udvikle et teoretisk perspektiv (med afsæt i en dramaturgisk tilgang), så belyser de to andre artikler praksis i børnehaven og undersøger didaktiske udfordringer og de ansattes roller i forbindelse med brug af læringsspil i daginstitutionen.

De tre artikler belyser forskellige aspekter af problemstillingen.

Den første artikel udvikler et teoretisk perspektiv på læringsspil. Med afsæt i en dramaturgisk tilgang viser forfatteren, hvorledes en sådan tilgang kan zoome ind på det interaktive og især rollen som både publikum og deltager i spil. Artiklens fund er kun i mindre grad reflekteret i forhold til børn og børnehaver som kontekst.

Den anden artikel viser, hvorledes praksis i forbindelse med brug af læringspil skaber to forskellige dramaturgier: spillets interaktive dramaturgi, som manifesterer sig i spilsituationen, og så en didaktisk dramaturgi, som det pædagogiske personale forsøger at skabe. Disse to forskellige dramaturgier skaber en dissonans mellem forskellige læringsrum, som henholdsvis spillet og det pædagogiske personale forsøger at skabe. I den sammenhæng er det pædagogiske personale udfordret dels af til tider utilstrækkeligt kendskab til spillene, dels af den måde, hvorpå spillet inviterer til forskellige former for interaktion.

Den tredje artikel videreudvikler begrebet om didaktisk dissonans på baggrund af en analyse af de forskellige voksenroller, som etableres i spilsituationer med computer i daginstitution. Den ene rolle beskrives som en indgribende rolle, hvor den voksnes indblanding (fx ved at instruere børnene) i spillet virker forstyrrende for børnenes aktivitet med spillet. Den anden rolle er den distancerede voksen, der holder sig på afstand og ikke indgår i dialog eller interaktioner med børnene i forbindelse med spillet, men fx organiserer rammen om spillet. Den tredje rolle er den støttende voksne, der lader børnenes aktivitet med spillet og deres spørgsmål være afgørende for den voksnes indblanding. I denne rolle synes den didaktiske dissonans at være produktiv.

Undersøgelsen er dels en teoretisk udredning vedrørende dramaturgi som analytisk tilgang til at forstå computerlæringsspil i daginstitutionen, dels et casestudie af computerspilspraksisser i børnehaven. Casestudiet bygger dels på 15 timers videoobservationer af spilsituationer med 4-5-årige børn og den kommunikation og interaktion, der er mellem børn og ansatte, dels på interview med 8 ansatte i fire forskellige børnehaver. Analyserne er baseret på teater- og performancestudier og mere specifikt begreber om dramaturgi. I den sidste artikel inddrages desuden didaktiske perspektiver (Vygotsky, Bakhtin). Derudover inddrages studier om børn og medier.

Vangsnes, V. (2014). “The dramaturgy and didactics of computer gaming. A study of a medium in the educational context of kindergartens”. Dissertation for the degree philosophiae doctor. Norway: University of Bergen.