Formål
Formålet er at undersøge, hvordan bevidst og gennemtænkt brug af litteratur- og kulturformidling kan bidrage til børns øgede forståelse af sprog og tekster samt øge deres indsigt i forskellige livsproblematikker såsom menneskers forskellige levemåder, holdninger og værdier. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvordan tidligere norske børnehavebørn erindrer deres tid i børnehaven (barnehage) og arbejdet med litteratur og kultur, samt hvilken betydning det har haft i deres liv. Formålet er endvidere at inspirere til gode praksisser med litteratur- og kulturformidling i børnehaven.
Resultat
Undersøgelsesresultaterne viser, at litteraturarbejdet i børnehaven har været væsentligt og sat varige spor hos de respondenter, der tidligere har gået i børnehave. De tidligere børnehavebørn oplever, at litteraturarbejdet i børnehaven har haft betydning for deres personlige udvikling. De oplever at være blevet set af personalet og taget alvorligt. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at børnene oplever spænding og glæde ved højtlæsning i børnehaven. Børnene betoner desuden betydningen af det pædagogiske arbejde med at tilnærme sig teksterne fysisk. Teksterne blev dramatiseret og opført ved fælles samlinger. Det gav dem oplevelsen af at være en vigtig del af en gruppe, at få stillet krav og en fysisk fornemmelse af at mestre teksterne.
Undersøgelsen viser endvidere, at der hos personalet er skabt en opmærksomhed over for et bevidst valg af litteratur i det hverdagslige samvær og i aktiviteter med børnene.
Design
Undersøgelsen er inddelt i tre hovedtemaer, hvor den første del er en undersøgelse af tidligere børnehavebørns vurderinger af den børnehave, de gik i. I den anden del bliver litteratur behandlet i en børnehavefaglig kontekst. Den tredje del består af anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med litteratur og kultur i børnehaven.
Datamaterialet til den empiriske del af undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der omhandler det litterære og kulturelle indhold i børnehaven, herunder pædagogers arbejdsmetoder. Spørgeskemaet blev sendt til ca. 40 tidligere børnehavebørn fra en specifik bydelsbørnehave (bydelsbarnehage) i en norsk storby. Respondenterne havde gået i børnehave i perioden fra 1970 til begyndelsen af 1990’erne. 17 ud af 40 besvarede skemaet. Dertil er der foretaget kvalitative interviews med seks af dem, der besvarede spørgeskemaet, samt med én lærer, der tog imod børnene, da de begyndte i skole. Ydermere er studiet baseret på observationer i børnehaven og samtaler med personalet.
Referencer
Spurkland, M. (2014). ”Akkurat som Medusa. Om litteratur- og kulturformidling i barnehagen: Basert på barnehageerfaring”. Bergen: Fagbokforlaget.
Opdragsgiver
Egmont Fonden