”Barn, IKT og etikk: en studie i digital etisk dannelse, med norske barnehager som case”.

Studiet undersøger teknologietikkens bidrag til digital etisk dannelse i en norsk daginstitutionskontekst. Teknologietik handler om de etiske aspekter ved børns brug af informations- og kommunikationsteknologier. Formålet er at bidrage til teknologietikken ved at undersøge, hvordan teknologietikken kan bidrage til digital etisk dannelse i børnehaven. Dette belyses gennem følgende forskningsspørgsmål: Hvilken konkret brug af IKT i daginstitutioner er relevant at drøfte med henblik på et teknologietisk bidrag til etisk dannelse i daginstitutionen? På hvilken måde kan teknologietiske drøftelser knyttet til ovennævnte brugsområder bruges som diskursive indspil til børns digitale etiske dannelse? På hvilken måde kan teknologietiske drøftelser med basis i dydsetik og Løgstrups metafysik bidrage til et pædagogisk program for digital etisk dannelse i daginstitutionen?

Studiets empirisk baserede analyse viser, hvordan forskellige informations- og kommunikationsværktøjer bruges i daginstitutionen. Mere specifikt belyses fotografi, computerspil og internet. På baggrund af den empiriske undersøgelse udvikler forfatteren fem generelle teser om, hvad digital etisk dannelse er. Digital etisk dannelse er, når man forstår:

1) Hvad tilbageholdenhed er ved brug af et digitalt værktøj, og også udviser tilbageholdenhed i praksis, når situationen kræver det. Tesen er, at tilbageholdenhed er en karakteregenskab, der er relevant i enhver henseende i livet, hvor alt er en afvejning af for meget og for lidt.

2) At der findes en balance mellem for lidt og for meget i forbindelse med brug af digitale værktøjer. Her kan balanceres mellem risiko og mulighed, mellem kontrol og frihed, mellem fejhed og dumdristighed.

3) At vurdere, hvor magtfuldt et fotografi kan være, og behandle det i overensstemmelse hermed. Heri ligger en vurdering af, om fotografiet kan være til skade eller gavn for andre.

4) Forskellen på computerspillets indre etik og ens egen ydre dagligdagsetik, altså når man forstår, at der er forskel på den etik, der i selve spillet, og den etik, der gælder i virkeligheden uden for spillet.

5) At anvende praktiske kompetencer ved brug af internettet, hvor man har udviklet et filter mod uønsket påvirkning og kan skærme sig selv imod skader ved brug det. Internettet skal være et nyttigt værktøj og ikke noget, man er slavebundet af.

De fem teser gælder i almindelighed og er ikke alderstilpasset børn, men beskriver nærmere dannelsens mål. Undersøgelsen munder derfor ud i en række handleanvisninger på, hvordan børnehaverne kan fremme børns digitale dannelse.

Studiet bygger på tre forskellige typer undersøgelser: en empirisk og to teoretiske. Den empiriske del undersøger, hvilke digitale aktiviteter der er etisk interessante at drøfte, og er opdelt i en forundersøgelse og en hovedundersøgelse. Forundersøgelsen er baseret på en kvantitativ web-baseret spørgeskemaundersøgelse foretaget i 44 norske børnehaver (Dronning Mauds Minne Høgskoles praksisbørnehaver). Hensigten med spørgeskemaet er at kortlægge børnenes tilgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i børnehaven samt de ansattes brug af og tilgang til informations- og kommunikationsteknologier i børnehaven. På baggrund af forundersøgelsen foretages i hovedundersøgelsen 15 observationer og 11 interviews i 8 børnehaver, der anvender flere forskellige digitale værktøjer. Observationerne er baseret på situationer, hvor børn bruger informations- og kommunikationsteknologier, og personalet interviewes om deres erfaringer med brug af informations- og kommunikationsteknologier sammen med børnene. Den teoretiske undersøgelse, i afhandlingens anden del, undersøger de tre temaer fotografi, computerspil og internet. Temaerne belyses dels i et informations- og kommunikationsetisk perspektiv, dels som et artefakt, dvs. i lyset af redskabets historie og udvikling, og dels i et teoretisk perspektiv. I den tredje del undersøges informations- og kommunikationsteknologier og børns digitale dannelse i et dydsetisk teoretisk perspektiv, hvor ønskede karakteregenskaber, og hvordan man bør handle ved brug af fotografi, computerspil og internet, er i fokus.

Sando, E.S. (2014). ”Barn, IKT og etikk: en studie i digital etisk dannelse, med norske barnehager som case”. Avhandling for graden Ph.D. Oslo: Det teologiske menighetsfakultet.