”Digital dannelse i barnehagen. Barnehagebarns meningsskaping i arbeid med multimodal fortelling”.

I dette studie er det overordnede formål at øge forståelsen af daginstitutionsbørns (barnehage) digitale dannelse. Hvad sker der, når daginstitutionsbørn og pædagoger sammen skaber fortællinger, der blander forskellige modaliteter som ord, billeder og lyd, også kaldet multimodale produkter, på baggrund af mødet med kunsten. Studiet frembringer viden om børns meningsskabelse i arbejdet med produktion af multimodale medieprodukter ved brug af digital teknologi. Endvidere er formålet at undersøge, hvordan børns og pædagogers interaktion og meningsskabelse i mødet med og i produktionen af et digitalt kulturprodukt (kulturudtryk) kan bidrage til børnenes digitale dannelse.

Børn skaber mening i mange situationer i samspillet med pædagogerne. Børnene skaber mening igennem kategorier, der fungerer som bindeled mellem det enkelte barn og verden og dermed barnets forståelse af verden. Meningsdannelsen lægger op til, at "verden åbnes for barnet", og "barnet åbnes for verden". De pædagogiske overvejelser handler i den forbindelse om, hvordan man gør det lettere for barnet at udvikle de kategorier, der gør det muligt for barnet at opleve verden og handle i den. Udfordringen for pædagogerne er at bruge den digitale teknologi i denne meningsskabelse og på denne måde bidrage til barnets digitale dannelse. Studiet viser, at når den digitale teknologi bruges til produktion af forskellige kunstprodukter, bidrager denne proces samtidig til barnets digitale dannelse. Dette kræver, at pædagogerne anerkender forskellige former for dannelse, fx kunsten, og dermed også forskellige sproglige udtryk for dannelse. Studiet viser også, at kunst og kunstpædagogik kan være en vigtig indgang til brug af teknologi i den pædagogiske praksis, som fx forståelsen af og produktion af medieprodukter. Når børn selv skaber digitale medieprodukter, får de erfaring med den digitale teknologi i selve skabelsesprocessen. På den måde bliver anvendelsen af teknologien et værktøj og ikke et mål i sig selv. Det er dog vigtigt, at pædagogerne deltager i børnenes interaktion med den digitale teknologi, fordi der i interaktionen opstår et rum for refleksion og meningsskabelse knyttet til form, indhold, teknik og teknologi.

Studiet er et kvalitativt etnografisk-studie med 15 deltagere i en og samme daginstitution: 13 børn og to pædagoger, som arbejder med disse børn. Data er indsamlet gennem deltagerobservation, feltnotering, videoobservation, interviews/refleksionssamtaler og fotografering. I analysen af det empiriske materiale er der et hermeneutisk udgangspunkt og et dannelsesteoretisk perspektiv. Anvendte teorier i afhandlingen er: sociokulturel teori, design for læring, multimodal teori og teori om kategorial dannelse.

Letnes, M. (2014). ”Digital dannelse i barnehagen. Barnehagebarns meningsskaping i arbeid med multimodal fortelling”. Avhandling for graden philosophiae doktor, Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU).