“Professional Boundaries. The Case of Childcare Workers in Norway”.

Formålet med afhandlingen er at undersøge professionalisme blandt personalet i norske daginstitutioner (”preschools”). Dette gøres ved at undersøge, om holdninger blandt daginstitutionsansatte er udtryk for professionelle grænser, og om arbejdsdelingen blandt de ansatte kan beskrives ud fra forståelse af professionelle grænser. Professionelle grænser forstås som forskelle på, hvad der er passende opgaver for personalegrupper, baseret på uddannelseskvalifikationer og køn. Afhandlingen indeholder fire artikler, der fokuserer på bestemte aspekter ved arbejdet i daginstitutioner og ved daginstitutionspersonale. Den første artikel undersøger holdningerne blandt daginstitutionspersonale til opstartsalder og antal timer, børnene er i daginstitution. Den anden artikel undersøger, hvordan arbejdsopgaver er opdelt mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, og hvilke holdninger disse to grupper har til opdelingen af arbejdsopgaver. Artikel tre undersøger emotionel udmattelse blandt daginstitutionsansatte. Emotionel udmattelse forstås som følelsen af ensomhed og udbrændthed og antages i studiet at kunne opstå efter længere perioder med arbejdsrelateret stress. Artikel fire undersøger, om og hvordan køn er vigtigt i daginstitutionsarbejde, ved at spørge, om daginstitutionsansatte er kønstraditionalister.

Afhandlingen viser samlet set, at personalet opfatter, at der er professionelle grænser i den norske børnehavesektor. Pædagogmedhjælpere har ikke samme status som pædagoger. Det betyder, at der udtrykkes holdninger om, at der eksisterer professionelle grænser i arbejdet med børnene, idet pædagoger bliver anerkendt som netop pædagoger, mens pædagogmedhjælpere ikke bliver anset for at have samme opgaver og ansvar. Arbejdsdelingen blandt børnehavepersonalet understreger de professionelle grænser mellem personalegrupperne, idet gruppen af pædagoger har særlige ansvarsopgaver, hvoraf nogle af disse er emotionelt belastende.

Den første artikel i studiet undersøger daginstitutionspersonalets holdninger til opstartsalder og længde på ophold for børn i daginstitution. Resultaterne viser, at pædagoger i højere grad accepterer, at børnene starter tidligt og har længere ophold i institutionen, end pædagogmedhjælpere. Derudover er yngre ansatte mere accepterende overfor børnenes tidlige start og længere ophold i daginstitutioner end ældre ansatte.

I artikel to undersøges fordelingen af arbejdsopgaver mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere og holdninger hertil hos personalet. Derudover undersøges forskelle på baggrund af variable som anciennitet, alder og subjektive erfaringer med for eksempel kompetence. Disse undersøgelser viser, at der på tværs af forskellige grupper blandt personalet er enighed om den generelle retning, der indebærer, at ingen opgaver anses for at passe bedst til pædagogmedhjælpere. Derudover er der en forskel på de udtrykte holdninger blandt personalet og deres selvrapporterede deltagelse i arbejdsopgaver. Til trods for at der er forskel på, hvad pædagoger og pædagogmedhjælpere svarer i spørgeskemaet, at de gør, benytter pædagogerne ikke anledningen til at distancere sig fra pædagogmedhjælperne.

Artikel tre undersøger emotionel udmattelse blandt daginstitutionspersonalet. Her viser resultaterne, at en stilling som pædagog har en signifikant sammenhæng med emotionel udmattelse, idet pædagoger har et højere niveau af emotionel udmattelse. Særlige typer af opgaver, dvs. forældre- og læringsrettede opgaver, har en signifikant sammenhæng med et højere niveau af emotionel udmattelse. Disse negative sammenhænge forsvinder, når personalet ved, hvad der forventes af dem, og når de føler et vist niveau af selvtillid i arbejdsrollen, og hvis de føler, de kan regne med støtte fra kollegaer. Dvs. at tydelige forventninger, højere selvtillid og højere niveau af støtte fra kollegaer er signifikant korreleret med mindre emotionel udmattelse. Disse resultater indikerer, at bestemte opgaver er emotionelt belastende for daginstitutionspersonalet, og at pædagoger har en anden emotionel erfaring end pædagogmedhjælpere, på grund af at de har andre ansvarsområder med forskellige krav og forventninger. Den fjerde og sidste artikel i studiet undersøger, om og hvordan køn er vigtigt i arbejdet med børnene. Forfatteren undersøger, om daginstitutionspersonalet er kønstraditionalister ud fra holdninger til og deltagelse i arbejdsopgaver blandt personalet. Resultatet viser, at køn ikke fremstår som en central grænse i arbejdet med børnene.

Afhandlingen indeholder fire artikler, der analyserer spørgeskemadata fra en omfattende undersøgelse blandt norske daginstitutionsledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere (”preschool managers, professionals, nonprofessionals”). De enkelte analyser samles under en analytisk paraply bestående af de teoretiske begreber om professionelle grænser og jurisdiktion (”jurisdiction”), fx opgaver og ansvar, som er særlige for forskellige personalegrupper. Derudover undersøges køn som værende en potentiel professionel grænseskabende variabel. Datamaterialet består af tre spørgeskemaundersøgelser fra 2009 foretaget i Norge blandt daginstitutionspersonale i 1.000 tilfældigt udvalgte daginstitutioner. I alt 588 institutioner besvarede spørgeskemaet, herunder 588 ledere, 1.357 pædagogmedhjælpere og 1.192 pædagoger. Datamaterialet analyseres med lineære regressionsmodeller.

Løvgren, M. (2014): “Professional Boundaries. The Case of Childcare Workers in Norway”. PhD thesis. Oslo: Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA).