”Preschool-based social communication treatment for children with autism: 12-month follow-up of a randomized trial”.

Det er formålet at undersøge langtidseffekten af en førskolebaseret (preschool) social kommunikationsintervention, der er anvendt i det pædagogiske arbejde med 61 børn, som alle er diagnosticeret med autisme. Det er sigtet med interventionen at øge længden af børnenes engagement rettet mod fællesskabet i institutionen (joint engagement) og barnets initiativ til opmærksomhed rettet mod fællesskabet i institutionen (child initiation of joint attention).

Sammenlignet med kontrolgruppen har børnene i forsøgsgruppen signifikant forbedret opmærksomhed og engagement rettet mod fællesskabet i institutionen fra baseline til 12 måneder efter interventionen. Der blev til gengæld ikke fundet signifikant effekt på børnenes udvikling af sprog, social funktion eller social kommunikation. Effekten af interventionen på børnenes eget initiativ til at rette opmærksomheden mod fællesskabet i institutionen var større for børn med højere niveau af sociabilitet ved baseline, dvs. jo mere social barnet i forvejen er, jo større effekt har interventionen på disse børn. Børnenes IQ og sprogudvikling havde ikke nogen modererende effekt, dvs. at der ingen forskel var i effekten på henholdsvis børn, der havde en henholdsvis lav og høj IQ, eller børn, hvis sprogudvikling blev målt som henholdsvis dårlig og god.

Artiklen beskriver et lodtrækningsforsøg, hvor 61 børn i alderen 2-5 år, diagnosticeret med autisme, blev tilfældigt inddelt i hhv. kontrolgruppe (27 børn) og forsøgsgruppe (34 børn). Forsøgsgruppen fik en intervention i social kommunikation udover deres normale program i dagtilbuddet (”preschool”), mens kontrolgruppen fulgte deres sædvanlige program i dagtilbuddet. Både børnene i forsøgsgruppen og børnene i kontrolgruppen fik systematisk træning inden for områderne kommunikation og sociale og adaptive færdigheder (”adaptive skills”). Interventionen består i, at en pædagog fra hver af de deltagende daginstitutioner i studiet, modtager seks timers didaktisk træning. Herefter leverer pædagogen en intervention til børnene af otte ugers varighed, der består af 2 daglige 20-minutters sessioner, opdelt på 5 minutters "table-top training" og 15 minutters gulvleg ("floor play"). Under table-top training tilbyder pædagogen barnet noget legetøj og styrer mere, mens gulvlegen i højere grad er drevet af barnet selv. Videooptagelser af barn-personale- og mor-barn-interaktion blev brugt til at måle børnenes opmærksomhed og engagement rettet mod fællesskabet og blev kodet af forskningsassistenter, der ikke havde kendskab til, om et barn var i indsats- eller kontrolgruppen. Tre målingsinstrumenter, ”Early Social Communication Scales”, ”Reynell Developmental Language Scale” og ”Social Communication Questionnaire”, blev brugt til at bedømme effekten på børnene af interventionen med hensyn til kommunikation, sprog og social funktion (”social functioning”) ved baseline og ved interventionens slutning samt 6-12 måneder efter interventionen. Artiklen rapporterer resultaterne fra 12 måneders opfølgning. Optagelserne blev kodet, og data blev derefter analyseret vha. statistisk analyse (lineære regressionsmodeller).

Kaale, A., Fagerland, M., Martinsen, E., Smith, L. (2014). ”Preschool-based social communication treatment for children with autism: 12-month follow-up of a randomized trial”. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 53(2), 188-198.