”Åpne barnehager i Norge. En kartlegging av omfang og organisering”.

De primære formål er at kortlægge, hvilke tilbud der gives i pædagogisk bemandede legestuer (åpne barnehager) i Norge, deres kapacitet, hvorledes de organiseres, herunder personalets formelle pædagogiske kompetencer og behovet for kompetenceudvikling. De sekundære formål er at afdække, hvilken betydning legestuerne har for brugerne (primært forældre, bedsteforældre eller værger), og om de fungerer som rekrutteringsarena for almindelige børnehaver. Studiets empiriske data indgår også i Haugset, Gotvassli, Ljunggren & Stene (2014).

49 % af legestuerne i undersøgelsen er ejet af en kommune, ca. 30 % er ejet af en menighed eller et trossamfund. Resten af legestuerne drives af bl.a. ideelle foreninger, forældrekooperativer eller enkeltpersoner. Legestuerne har tilsammen 117,5 fuldtidsmedarbejdere, svarende til 0,9 fuldtidsansatte i gennemsnit pr. legestue. Derudover er personalet ansat som deltidsansatte, eller de arbejder som frivillige. De ansattes kompetencer spænder fra forskellige typer af pædagogisk baggrund (førskolelærere, børneværnspædagoger m.m.) til ufaglærte. Når der spørges om behovet for kompetenceudvikling, svarer halvdelen af respondenterne, at det største behov er knyttet til vejledning og støtte til forældre. Derudover ønskes kompetenceudvikling indenfor fremmedsprog og sproglig og kulturel mangfoldighed. Legestuernes kapacitet måles, ud fra hvor mange børn den enkelte legestue er godkendt til at huse. I gennemsnit er legestuerne godkendt til at have 30 børn. Størstedelen af legestuerne rapporterer, at de systematisk registrerer brugerne af tilbuddet, dog gøres dette på forskellig vis. De pædagogisk bemandede legestuer tilbyder, med ganske få undtagelser, aktiviteter for børn i alderen 0-6 år. Halvdelen giver et alderstilpasset tilbud, hvor børnene er delvist eller helt gruppeopdelt efter alder. Det er fx baby- og småbørnssang, babymassage, to- eller flersproglige sproggrupper, klub og andre aktiviteter for de ældste børn som gymnastik, læsegrupper og formning. Legestuerne holder åbent i gennemsnit 12,2 timer om ugen. Legestuerne bruger forskellige modeller for brugerbetaling. 40 % af legestuerne er helt gratis. Ca. 60 % tager en eller anden form for brugerbetaling, fx for udflugter eller særlige aktiviteter. 93 % af legestuerne i undersøgelsen opgiver, at de får driftstilskud fra kommunens børnehavemidler, mens 6 % oplyser, at de får andre typer af kommunalt driftstilskud. De pædagogisk bemandede legestuer samarbejder med bl.a. de norske sundhedscentre (helsestationer), andre børnehaver, socialforsorgen (barnevern, familieverntjenester), fysioterapeuter og asylmodtagelse/flygtningekontorer. Samarbejdets karakter varierer, men er generelt præget af et ønske om deling af viden og information. Faste brugere af tilbuddet udgør 61 % (brugere, som benytter tilbuddet en eller flere gange hver uge i mindst to mdr.). 29 % af brugerne har et andet sprog end norsk, svensk, dansk, samisk eller engelsk som modersmål. Respondenterne er både enige om og sikre på, at pædagogisk bemandede legestuer har en funktion som et godt mødested for både børn og voksne, og at legestuen repræsenterer en arena, hvor børn og forældre får gode oplevelser sammen. Over 50 % af lederne af legestuerne svarer, at deres legestue i høj grad eller i meget høj grad bidrager til rekruttering til almindelig børnehave. 4 ud af 5 har givet information om hverdagspraksis i børnehaven. Desuden har omkring halvdelen rådgivet forældre eller hjulpet dem med at udfylde ansøgningsblanketter til børnehave. Nogle legestuer har arrangeret besøg i børnehaver (under 20 %), og ca. 30 % har undersøgt, om børnehaver har haft ledige pladser som hjælp til forældre.

Studiet baserer sig på data, der er indsamlet ved en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Respondenterne var centrale personer i de pædagogisk bemandede legestuer, fx leder eller pædagog med indsigt i den daglige drift. Data blev indsamlet i marts 2014. I alt 160 ud af de 220 pædagogisk bemandede legestuer, der modtog et spørgeskema, udfyldte det. Datamaterialet er efterfølgende analyseret statistisk, primært i krydstabeller.

Haugset, A. & Sivertsen, H. (2014). ”Åpne barnehager i Norge. En kartlegging av omfang og organisering”. Arbejdsnotat 2014:5. Steinkjer: Trøndelag Forskning og Utvikling.