Gratis kjernetid i barnehager. Sluttrapport.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere tiltaget ”gratis kjernetid”. Tiltaget består af et gratis tilbud om 20 timers børnehave (barnehage) om ugen og retter sig mod alle fire- og femårige børn i udvalgte bydele i Oslo. Tiltaget er et middel til at nå et mål om, at alle børn skal beherske norsk før skolestart. Tiltaget skal bidrage til integration og social udjævning på bydelsniveau ved at forberede børn på skolestart gennem at øge deres brug af børnehave.

Der er tre hovedforskningsspørgsmål:

1) Bidrager tiltaget til, at flere børn med indvandrerbaggrund går i børnehave?

2) Hvordan arbejder de norske børnehaver med målet om, at børnene skal beherske det norske sprog ved skolestart?

3) Hvordan ser forældrene på brugen af dagtilbud? Specielt med fokus på forskellen mellem forældre med og forældre uden indvandrerbaggrund.

Rapporten finder, at dagtilbuddenes arbejde med refleksionsværktøjet har virket efter hensigten, idet det har dannet grundlag for refleksion og bidraget til at skabe kollektive drøftelser om konkrete mål og tiltag i sprogarbejdet. Særligt det praksisnære vurderingsskema er en styrke i den arbejdsform som refleksionsværktøjet udgør. Dog fremhæver rapporten, at der er plads til forbedringer i arbejdsplanen, som tilbydes i værktøjet, samt i de konkrete hjælpemidler. Blandt andet peges der på, at der i arbejdsplanen er sat for lidt tid og plads af til kollektiv refleksion blandt personalet. Desuden mangler der vejledning i, hvordan refleksionerne over egen praksis kobles til teori og fagligt baserede råd, idet vurderingsskemaet ikke knytter praksisidealerne til teori. Endvidere fokuserer vurderingsskemaet primært på, hvordan de ansatte kollektivt og individuelt kan forbedre deres sprogarbejde, og i mindre grad på de strukturelle rammebetingelser, som sprogarbejdet foregår indenfor.

Evalueringen er baseret på detaljeret data om brug af daginstitution blandt børn i 4-5-årsalderen i 2004-2007, der er bosat i Oslo kommune pr. 1. januar i det aktuelle år. Data kommer fra Oslo kommunes dagtilbudsregister (barnehageregister). Data er koblet med information om børnene og deres forældre fra Statisk Sentralbyrås (SSB’s) populationsregister. Det drejer sig bl.a. om forældrenes indkomst, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres brug af sociale ydelser. Børnenes resultater fra nationale kortlægningsprøver i læsning og matematik (regning) i 1. og 2. klasse indgår også. I hovedanalysen indgår 10.266 børn fra bydele, der afprøver tiltaget (heraf 5.721 børn med indvandrerbaggrund og 4.545 uden indvandrerbaggrund), samt 13.441 børn fra bydele, der ikke afprøver tiltaget (heraf 3.229 børn med indvandrerbaggrund og 10.212 børn uden).

Effektevalueringen er gennemført som et forskel-i-forskel-design, hvor børn, der bor i bydele med tiltaget, sammenlignes med børn, der bor i bydele, der ikke afprøver tiltaget. Derudover er der gennemført en survey blandt samtlige ledere af daginstitutioner (barnehagestyrere) i Oslo, og der er indsamlet et bredt kvalitativt materiale gennem interview med bydelsadministrationen, 19 pædagogiske ledere af norske børnehaver (styrere) samt forældre (to gruppesamtaler med 4 forældre i hver gruppe samt 12 individuelle interviews). Forskningsresultater: Undersøgelsens registerbaserede analyser viser, at jo flere år et barn går i daginstitution før skolestart, desto mindre tilbøjelighed er der til, at barnet scorer ”bekymrende lavt” i kortlægningsprøver i skolens 1. klasse (første trin). Undersøgelsen afdækker, at der er store forskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i brugen af daginstitution, hvad angår, både hvorvidt de benyttes, og hvor meget de benyttes. Børn med indvandrerbaggrund og børn af mødre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet tilbringer i gennemsnit næsten et år mindre i daginstitution før skolestart i forhold til det samlede gennemsnit. Effektanalysen viser, at tiltaget har medført en forøgelse i brugen af børnehave på ca. 15 procent blandt fire- og femårige børn med indvandrerbaggrund. Derimod har tiltaget ikke haft signifikante effekter på børn uden indvandrerbaggrund. Dette skyldes primært, at sidstnævnte gruppe allerede i stor udstrækning gør brug af dagtilbud i 4-5-årsalderen. Endvidere viser analysen, at børn med indvandrerbaggrund i de bydele, som afprøver tiltaget, klarer sig bedre i læsning og matematik (regning) i 1. og 2. klasse end indvandrerbørn i de bydele, der sammenlignes med. En sådan effekt ses ikke for børn uden indvandrerbaggrund. Resultaterne af interviews med og surveys blandt ledere af daginstitutioner viser, at lederne har forskellige tilgange til målet om at beherske det norske sprog inden skolestart. Nogle ledere arbejder med konkrete resultatmål, mens andre arbejder procesorienteret og fokuserer på at skabe progression i sprogudviklingen. Undersøgelsen indikerer, at denne forskel kan hænge sammen med, dels hvilke børn der kommer i daginstitutionen, og dels dagtilbuddets ressourcemæssige tilgange, både økonomisk og kompetencemæssigt. Begge disse faktorer kan påvirke arbejdet med at nå sprogmålet. Undersøgelsen finder en forskel på private og kommunale daginstitutioner. Fx har lederne af private daginstitutioner væsentligt lettere ved at skaffe vikarer ved sygdom o.l. Afslutningsvis fokuserer undersøgelsen på forældrenes syn på brug af dagtilbud, specielt på forskelle mellem forældre til børn med og forældre til børn uden indvandrerbaggrund. Forældrene er samstemmende enige om, at det at gå i dagtilbud fremmer barnets sproglige og sociale udvikling. Blandt forældre uden indvandrerbaggrund er der en stærk udtalt norm, som tilsiger, at mor skal tilbage på arbejdsmarkedet et år efter barnets fødsel. En lignende norm findes ikke blandt de interviewede forældre med indvandrerbaggrund. Undersøgelsen peger på, at denne forskel kan være medvirkende til forskellen i brug af dagtilbud blandt børn med og børn uden indvandrerbaggrund. Opdragsgiver: Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet og Kunnskapsdepartementet Forskningens vurderede evidensvægt: *E Indeksering: Norge, dokumentanalyse, kohortestudie, kvalitativt studie, kvantitativt studie, views-studie, børnehave, effekt, etnicitet, evaluering, forældrebetaling, intervention, læreplan, overgang til skole, sproglig kompetence, ulighed, kvasi-eksperimentelt design *P 15658753 Bråten, B. & Haakestad, H. (2014). ”Refleksjon som metode i barnehagers språkarbeid. Evaluering av et forsøk i seks barnehager”. Oslo: Fafo. *A Abstract: Undersøgelsens formål: Rapporten er en følgeevaluering af et fire måneders forsøg med et refleksionsværktøj i seks norske daginstitutioner (barnehager) arbejde med sprogudviklingen hos børnene. Refleksionsværktøjet er udarbejdet af Uddannelsesdirektoratet (Utdanningsdirektoratet) med det formål at udvikle og styrke sprogarbejdet. Værktøjet skal kortlægge børnenes sproglige niveau og give inspiration til udviklingsplaner for det enkelte børns sproglige udvikling. Rapporten har tre formål. Første formål er at dokumentere, hvordan daginstitutionerne har brugt det tilbudte refleksionsværktøj. Andet formål er at vurdere om og hvordan denne arbejdsform bidrager til øget refleksion og pædagogisk udviklingsarbejde. Tredje formål er at komme med anbefalinger til ændringer i refleksionsværktøjet og det videre arbejde med det, før det eventuelt tilbydes alle landets daginstitutioner. Kontekst: Norge Den anvendte forskningsmetode: kvalitativt-studie, følgeforskning Undersøgelsesdesignet: Rapporten evaluerer i seks daginstitutioner (barnehagers) arbejde med et refleksionsværktøj i perioden januar til april 2014. Rapporten beskriver først Refleksionsværktøjet og dets formål. Refleksionsværktøjet består af et vurderingsskema med 55 idealpåstande om, hvordan dagtilbud bør lave sprogarbejde, som den ansatte skulle sammenligne med dagtilbuddets egen praksis ved at rangere denne praksis som hhv. "tilfredsstillende", "bør ændres" og "skal ændres". En opsummering af de ansattes vurderinger udgør en kortlægning af den givne dagtilbuds praksis med sprogarbejde, som er grundlaget for en fælles diskussion blandt de ansatte om, hvad de skal ændre, og hvilke mål og tiltag de skal sætte i gang for at opnå en sådan ændring. Følgeevalueringen har lagt vægt på at følge processen med brugen af reflektionsværktøjet og ikke resultatet af processen. Hovedspørgsmålet for følgeforskningen har været om værktøjet har bidraget til refleksion og pædagogisk udvikling. Datagrundlaget for følgeforskningen består af deltagerobservation ved 16 fællesmøder, hvor værktøjet er blevet anvendt, observationer af dagligdagen i daginstitutionerne samt af enkeltinterviews og fokusgruppe interviews med ledere og ansatte. Til vurderingen af deltagernes og daginstitutionernes øgede kompetencer i arbejdet med refleksionsværktøjet benyttes Knud Illeris teoretiske begreber for kompetenceudvikling: Engagement, praksis og refleksion. Som supplement anvendes begrebet strukturelle rammebetingelser, der omhandler betingelserne for kompetenceudvikling.

Bråten, B., Drange, N., Haakestad, H. & Telle, K. (2014). ”Gratis kjernetid i barnehager. Sluttrapport”. Oslo: Fafo-rapport 2014:44.