”Barn med samspillsvansker og ansattes dilemma relatert til retten til medvirkning i barnehagen”.

Afhandlingen er artikelbaseret og består af i alt fire artikler. Det overordnede formål er at undersøge mulige dilemmaer relateret til de ansattes mandat og erfaringer i deres arbejde med børn med samspilsvanskeligheder i norske daginstitutioner, herunder disse børns rettigheder og mulighed for deltagelse. Samspilsvanskeligheder er forfatterens samlede betegnelse for en relationel forståelse af funktionsnedsættelser, dvs. at børns vanskeligheder forstås som både individuelt og miljømæssigt betinget. Studiet belyser dette med afsæt i, at børn med samspilsvanskeligheder er omfattet af flere rettigheder end de fleste andre børn, og at det er de ansattes ansvar og opgave at indløse disse rettigheder. På den måde fungerer de ansatte som "gatekeepers" for børnenes mulighed for deltagelse. Afhandlingens 4 artikler belyser forskellige dele af den overordnede problemstilling. Artikel 2 belyser og diskuterer afhandlingens teoretiske perspektiver (nærhedsetik og anerkendelse (Honneth og Fraser)), mens artikel 1, 3 og 4 belyser problemstillingen empirisk. Artikel 1 fokuserer på de ansattes hverdagserfaringer med børn med samspilsvanskeligheder og de dilemmaer, vanskelighederne rejser. Artikel 3 undersøger, hvordan pædagogisk personale kan bidrage til eller vanskeliggøre børnenes muligheder for at deltage i daginstitutionen og blive anerkendt. Artikel 4 fokuserer i højere grad på børn med samspilsvanskeligheder. Her undersøges, hvordan de fx bruger kroppen til at kommunikere, og hvordan det kan udfordre daginstitutionslogikker.

Studiet peger på, at praksis i daginstitutionerne indebærer handlinger og strukturer, som kan opfattes som både anerkendende og krænkende over for børn med særlige behov. Eksempelvis kan pædagogisk praksis, der støtter børn med samspilsvanskeligheders deltagelse i daginstitutionen, være anerkendende. Pædagogisk praksis, der fx pga. opretholdelse af regler afbryder samspil mellem børn, kan anskues som krænkende overfor børn med samspilsvanskeligheder, der ofte har vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge. Overordnet set betyder stramme strukturer og særlige tiltag over for børn med samspilsvanskeligheder, at disse børns hverdag adskiller sig fra de fleste andre børns hverdag. For de ansatte skaber en række forskellige rettigheder blandt børnene dilemmaer om, hvorvidt børn med særlige behov skal beskyttes, om de ekskluderes fra fællesskabet, og om de ansatte forsøger at tilsløre vanskelighederne. Studiet viser, at de ansatte oplever dilemmaer mellem at imødekomme barnets partikulære behov og at tage hensyn til fællesskabet blandt den samlede gruppe af børn i daginstitutionen. Studiet peger i forlængelse heraf på, at de ansatte forholder sig hertil ved at foretage skønsafgørelser og øjebliksvurderinger kontinuerligt i forskellige hændelsesforløb. Disse afgørelser og vurderinger placerer sig i spændingsfeltet mellem pligt- og regelorienterede handlinger og relationsetiske vurderinger.

Studiet er baseret på deltagerobservation og kvalitative interviews i tre forskellige norske daginstitutioner i perioden 2008-2009. Daginstitutionerne er valgt på baggrund af ejerforhold og placering, samt at de har børn med samspilsvanskeligheder. Studiets empiriske datagrundlag består af: feltnotater fra ansigt til ansigt-møder mellem børn samt mellem børn og voksne; fokusgruppeinterviews med 22 ansatte foretaget ad hhv. to og tre omgange i de tre børnehaver og interviews/samtaler med i alt 54 børn. Foruden denne empiri indeholder studiet en teoretisk diskussion af fænomenet deltagelse og samspilsvanskeligheder hos børn. Teoretisk arbejdes dels med nærhedsetik, dels Honneth og Frasers anerkendelsesbegreber. Analyseprocessen beskrives som hermeneutisk-fænomenologisk.

Åmot, I. (2014). ”Barn med samspillsvansker og ansattes dilemma relatert til retten til medvirkning i barnehagen”. Ph.d.-avhandling. Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.