“A strengthened teaching mission in preschool: teachers’ experiences, beliefs and strategies”.

Forfattere
Westman, S.
Bergmark, U.
Kilde
International Journal of Early Years Education, 22(1), 73-88.
År
2014

Formål

Studiets formål er at undersøge, hvordan pædagoger (preschool teachers) oplever deres skærpede læringsopgave (teaching mission), specielt i deres måde at arbejde med naturvidenskabelige undersøgelser (scientific exploration) på. Studiet undersøger, hvordan pædagoger arbejder med daginstitutionsbørns færdigheder indenfor bl.a. sprog, matematik, naturvidenskab og teknologi, da det er fokusområder i de reviderede svenske læreplaner.

Resultat

Undersøgelsen viser, at pædagogerne har en mangefacetteret måde at arbejde med naturvidenskabelige undersøgelser på. I den sammenhæng anser pædagogerne børnenes kropslige og følelsesmæssige forhold til deres omgivelser som vigtige. Pædagogernes forståelse af videnskabelig udforskning og læring er en kombination af naturvidenskab som kundskab og naturvidenskab som undersøgelse, hvor der lægges vægt på demokrati, æstetik, eksperimenter og refleksion. Studiet finder endvidere, at pædagogernes nærvær og fokus på børnenes forhold til det fænomen, som undersøges, lader til at være pædagogernes strategi for at løse deres skærpede læringsopgave. Studiet konkluderer, at man ved at integrere undersøgelser og naturvidenskab med vidensområder og læringsmåder, som pædagogerne kender, kan styrke pædagogernes arbejde med naturvidenskab.

Design

Studiets empiriske data består af både individuelle interviews og gruppeinterviews med ti pædagoger i to svenske daginstitutioner (preschools). Pædagogerne har frivilligt meldt sig som informanter i studiet. Interviewene er blevet gemt som lydfiler og transskriberet og derefter analyseret ud fra en fænomenologisk tilgang med fokus på pædagogernes oplevede erfaringer. I første del af processen er teksterne undersøgt for fraser og ord, der forklarer karakteren af pædagogernes arbejde med børn og videnskabelige oplevelser, som dernæst er kategoriseret i temaer, der er gennemgående på tværs af tekstmaterialet. Dernæst er temaerne blev forelagt pædagogerne, der, når de genkendte deres egne oplevelser i temaerne, fik mulighed for at bidrage med yderligere refleksioner.

Referencer

Westman, S. & Bergmark, U. (2014). “A strengthened teaching mission in preschool: teachers’ experiences, beliefs and strategies”. International Journal of Early Years Education, 22(1), 73-88.

Opdragsgiver

uoplyst