”The Second-Language Vocabulary Trajectories of Turkish Immigrant Children in Norway from Ages Five to Ten: the Role of Preschool Talk exposure, maternal Education, and co-ethnic concentration in the neighborhood”.

Studiet undersøger ordforrådet hos tyrkiske immigrantbørn fra børnehavealderen (5 år) til femte klasse (10 år). Studiet undersøger indflydelsen af eksponering for norske sproglige interaktioner i børnehaven (barnehage). Med hensyn til sproglige interaktioner er der fokus på både kvantitet og diversitet i pædagogledede samtaler såvel som samtaler mellem jævnaldrende børn på norsk (dvs. deres andetsprog). Desuden undersøges sammenhængen mellem moders uddannelse og koncentrationen af indvandrere med samme etnicitet i boligområdet i forbindelse med sprogtilegnelsen.

Resultaterne viser, at børnenes norske ordforråd i 5-årsalderen har en tydelig sammenhæng med, hvor kraftigt de var eksponeret for norsk under samlinger og under fri leg. Der var også en sammenhæng mellem koncentrationen af tyrkiske indvandrere i boligområdet og ordforråd, således at en relativt højere koncentration hang sammen med et dårligere norsk ordforråd. Moderens uddannelse havde ingen selvstændig betydning for ordforrådet i 5-årsalderen. Hvad angår vækstraten med hensyn til ordforråd, var der en stærk sammenhæng mellem moderens uddannelse og væksten i ordforrådet fra 5- til 10-årsalderen, således at vækstraten var højere, jo bedre uddannet moderen var. Derimod spillede graden af samtale i 5-årsalderen ikke nogen rolle for vækstraten. Resultaterne viser desuden, at fædres uddannelse og antallet af søskende ikke er statistisk sikkert relaterede til hverken ordforråd i 5-årsalderen eller tilvæksten i ordforrådet.

Studiet undersøger børn, som hovedsageligt er eksponeret for deres førstesprog (tyrkisk) i hjemmet og deres andetsprog (norsk) i børnehaven. 26 børn (15 drenge og 11 piger), der er vokset op i tyrkiske immigrantfamilier i Norge, blev rekrutteret fra 20 forskellige børnehaver. Forældrene til de rekrutterede børn var født i Tyrkiet, mens børnene var født i Norge. Ni af de rekrutterede børn boede i et område, der var karakteriseret ved en relativt høj koncentration af tyrkiske immigranter. De resterende 17 børn var fra områder med mange immigranter, men med relativt færre beboere med tyrkisk baggrund. Rekrutteringen foregik, ved at forskerne tog kontakt til de kommunale børnehaver i områderne og bad dem om at uddele information om studiet til forældrene. Alle børn blev besøgt i deres klasser i løbet af deres sidste år i børnehaven. Børnene blev videooptaget under 20 pædagogledede samlinger og i 25 perioder med fri leg. Interaktioner med jævnaldrende blev optaget under fri leg, hvor børnene legede med jævnaldrende, de selv havde valgt at lege med. Legegrupperne bestod af to til seks børn med en gennemsnitlig gruppestørrelse på 3,5. Optagelserne blev siden transskriberet og kodet kvantitativt mht. både kvantitet og diversitet af de sproglige interaktioner. Børnenes norske ordforråd blev vurderet vha. Peabody Picture Vocabulary Test – III ved 5-, 6-, 7- og 10-årsalderen. Data analyseres statistisk vha. såkaldt vækstanalyse. I vækstanalysen undersøges den statistiske sammenhæng mellem tilvæksten i ordforråd (fra 5 til 10 år) og de forklarende variable: samtale (kvantitet og diversitet) samt moders uddannelse og koncentrationen af tyrkiske indvandrere i området.

Rydland, V., Grøver, V. & Lawrence, J. (2014). ”The Second-Language Vocabulary Trajectories of Turkish Immigrant Children in Norway from Ages Five to Ten: the Role of Preschool Talk exposure, maternal Education, and co-ethnic concentration in the neighborhood”. Journal of Child Language, 41(2), 352-381.