“The Educational Nature of Different Ways Teachers Communicate with Children about Natural Phenomena”.

Studiet foregår i en børnehave (preschool). Studiets formål er at præsentere og analysere de kvalitativt forskellige måder, hvorpå pædagoger (preschool teachers) kommunikerer med børn om naturfænomener og efterfølgende diskuterer, hvad disse forskelle i kommunikationen betyder for børnenes læring. Børnehaven er en skovbørnehave (ur- och skurförskola).

Studiet identificerer tre kvalitativt forskellige måder, som pædagogerne kommunikerer med børnene på: 1) En pædagog benytter en kommunikationsform, hvor hun starter med ét udgangspunkt – en edderkop – der giver anledning til, at der tælles ben. Herefter følger en diskussion af edderkoppens vægt, hvorefter børn og pædagog sammenligner edderkoppen med myrer, og børnene lærer om forskellen på en edderkop og en myre. På den måde får pædagogen åbnet og udvidet feltet for læring om forskelligheder i naturen. 2) I modsætning hertil brugte en anden pædagog noget, som hun troede var en erfaring, som hun havde tilfælles med børnene, til at forstå en observation i naturen. Her drejer det sig om en reje i en bæk, hvor børnene mener, der er tale om en sølvfisk, mens pædagogen tror, at børnene ved, at sølvfisk ikke lever i vand. Børnene delte ikke denne viden, og derfor fungerede metoden ikke til at give børnene en læring om det observerede naturfænomen. Snarere blev de forvirrede og ukoncentrerede. 3) Den tredje måde illustreres, ved at en pædagog i kommunikationen med et barn, der har opdaget en tudse under en rygsæk, laver en leg ud af observationen. Pædagogen humaniserer tudsen og taler, som om hun er tudsen. Barnet forstår det ikke, men opdager så legen og går med på den, men barnet lærer ikke noget om tudsen i situationen. Studiet konkluderer, at alle tre former for kommunikation finder sted, og at de giver børnene forskellige muligheder for at lære. Studiet konkluderer også, at den først beskrevne måde – når pædagogerne åbner op for flere forskellige dimensioner af naturen ud fra en enkelt observation – klart giver de bedste muligheder for børn for at lære om naturen.

Datagrundlaget for undersøgelsen er en svensk skovbørnehave, hvor 15 børn i alderen 4 til 5 år og deres pædagoger er blevet observeret under deres ekskursioner i skoven. Vægten i observationerne har været lagt på interaktionen og kommunikationen mellem børn og voksne, når der er opstået spontane situationer, fx når børnene har fået øje på et dyr, og altså ikke når der har været tale om mere planlagt undervisning. Dataindsamlingen er foregået ved videoobservation. Det endte med 20 timers video. Data er analyseret med udgangspunkt i variationsteori. Fokus i analysen har været på, hvilke muligheder pædagogerne har for at skabe læring hos børnene i interaktionen og kommunikationen om naturfænomener.

Gustavsson, L. & Pramling, N. (2014) “The Educational Nature of Different Ways Teachers Communicate with Children about Natural Phenomena”. International Journal of Early Years Education, 22(1), 59-72.