”Documentation and Communication in Swedish Preschools”.

Formålet med dette studie er at undersøge kommunikation mellem pædagoger og børn i situationer i svenske daginstitutioner (”preschools”), hvor pædagoger er optaget af at dokumentere praksis. Disse dokumentationssituationer har til formål at illustrere pædagogiske processer og børnenes læring og at gøre pædagogerne opmærksomme på det enkelte barns færdigheder. I Sverige er der ifølge forfatterne i øjeblikket meget opmærksomhed på dokumentation. Det forklarer de med, at dokumentation indgår som en del af den nationale læreplan, og at der i Sverige er en stærk påvirkning fra Reggio Emilia-pædagogikken. I dette studie er fokus på, hvad pædagoger dokumenterer. Følgende forskningsspørgsmål bliver besvaret i undersøgelsen: Hvad karakteriserer kommunikation mellem pædagoger og børn, når pædagoger på samme tid dokumenterer? Hvad fokuseres der på i dokumentationen?

Studiets resultater viser, at kommunikationen mellem pædagoger og børn i de konkrete dokumentationssituationer kan antage forskellige former. Analysen viser, at pædagoger agerer enten som tavse observatører, hvor der næsten ingen kommunikation foregår mellem barn og pædagog, eller som ivrige styrere af kommunikationen. I sidstnævnte tilfælde er kommunikationen ofte livlig, og pædagogen indtager en aktiv rolle i forbindelse med at dirigere børnenes opmærksomhed mod specifikke fænomener (for eksempel hvordan farve drypper). I begge tilfælde er kommunikationen i dokumentationssituationerne mål-orienteret og strategisk og karakteriseres af et asymmetrisk subjekt-objekt-forhold i relationen mellem voksen og børn. Samtlige dokumentationssituationer karakteriseres af, at børns handlinger bliver objekt for undersøgelser. Kommunikationen er strategisk i betydningen, at intentionen er at få børnene til at lave noget specifikt: male en bus, bygge et tårn etc. Det er også hovedsageligt børns produkter eller præstationer, fx malerier, svar på spørgsmål eller forståelse af relationer mellem objekt (for eksempel relationen mellem en virkelig vanddråbe og en malet), der bliver dokumenteret. Det er således almindeligvis aktiviteten og det, barnet formår, som er dokumentationens fokus, fremfor selve barnet.

Datamaterialet udgøres af videoobservationer, hvor 157 minutters optagelse af kommunikation mellem pædagoger og børn i dokumentationssituationer er blevet analyseret. Deltagerne var 30 børn på 1-3 år og deres syv pædagoger. Dokumentationssituationer blev videooptaget, efterhånden som de foregik. De 157 minutters optagelse bestod af i alt 15 dokumentationssituationer. Kommunikation bliver i dette studie analyseret ud fra Habermas’ teori om kommunikative og strategiske handlinger (Habermas’s concepts of strategic and communicative action).

Emilson, A. & Samuelsson, I. (2014). ”Documentation and Communication in Swedish Preschools”. Early Years: An International Research Journal, 34(2), 175-187.