“Powerful teaching in preschool – a study of goal-oriented activities for conceptual learning”.

Studiet undersøger, hvordan pædagoger i svenske børnehaver organiserer målorienteret læring indenfor emnet matematik, herunder hvordan forskellige aktiviteter kan bidrage til børns udvikling af konceptuel forståelse af matematiske fænomener. Dette konkret med hensyn til begreberne "halvt" og "dobbelt". Studiet er en del af et større udviklings- og forskningsprojekt udført i perioden 2011-2013 i svenske børnehaver. Forskningsprojektet har til formål at undersøge forudsætningerne for, at matematisk læring kan finde sted.

Studiet konkluderer, at børnenes oplevelse af et meningsfuldt mål (med aktiviteten) lader til at være nøglen til god undervisning i en børnehavepraksis, og at legebaserede undervisningsstrategier er vigtige i Early childhood education. Igennem den empiriske analyse af de ti læringsaktiviteter udleder studiet tre forskellige pædagogiske kontekster for læring. Den første kontekst er karakteriseret ved, at selve læringsobjektet er i fokus. Her rettes børnenes opmærksomhed mod det intenderede objekt for læring gennem planlagte og individuelle opgaver. Læringsobjektet (halvt og dobbelt så mange/meget) er omdrejningspunktet og udforskes gennem brug af forskellige genstande (fx legetøjsdyr eller legetøjsbiler). I denne kontekst inddrages fællesskabet kun i begrænset omfang i kollektive løsningsstrategier, da fokus i højere grad er på, at barnet udfører den specifikke handling for at løse opgaven (fx at tage x ekstra legetøjsdyr for at få dobbelt så mange), end på de numeriske relationer mellem genstandene, som begreberne ’halvt’ og ’dobbelt’ så mange indikerer. Studiet finder, at interaktionen mellem børnene, hvor de observerer hinandens opgaveløsning, ikke per definition faciliterer det enkelte barns forståelse af det undersøgte matematiske fænomen. Den anden læringskontekst er karakteriseret ved et indirekte fokus på læringsobjektet. I denne kontekst organiseres problemløsningsaktiviteter, i hvilke læringsobjektet håndteres som et værktøj eller et middel til at løse den primære opgave (fx at dele frugt eller lave trylledej, hvor opskriften skal ’halveres’ eller ’fordobles’). Formålet med tilgangen er at gøre anvendelsen af matematiske koncepter meningsfuld for børnene. Studiet finder her, at det ikke er tydeligt for børnene, hvorfor det matematiske koncept (halvt/dobbelt) er vigtigt for løsningen af opgaven, men ofte i stedet kommer til at fremstå som en ubelejlig distraktion for børnene i forhold til det primære mål (fx at spise frugt eller lege med modellervoks). Læring ’mellem linjerne’ lader således ikke til at blive oplevet som meningsfuldt af alle børn. Den tredje og sidste pædagogiske kontekst er karakteriseret ved, at læringsobjektet er indlejret i en narrativ leg. Dette kan fx være et skuespil eller en historiefortælling, hvor børnene skal hjælpe historiens figurer med at løse forskellige opgaver, og hvor det matematiske koncept ’halvt’ og ’dobbelt’ er den gennemgående løsning. Studiet finder, at denne pædagogiske kontekst kan udgøre en meget stærk læringsstrategi, eftersom den inddrager børnene i en meningsfuld og stimulerende aktivitet, hvori de deltager på egne præmisser, og hvor deres ideer værdsættes som vigtige bidrag til den kollektive læring.

I forskningsprojektet deltager pædagoger i mindre arbejdsgrupper, der diskuterer læring og undervisningspraksis i egen børnehave. I arbejdsgrupperne udvælger pædagogerne de objekter for læring (i form af matematiske koncepter og begreber), de ønsker at arbejde med, og udvikler og afprøver læringsaktiviteter i egen praksis. Det konkrete studie baserer sig på læringsaktiviteter gennemført indenfor én af disse arbejdsgrupper. Gruppen, der består af tre pædagoger, har arbejdet med det matematiske koncept ’halvt’ (så mange) og ’dobbelt’ (så mange), og pædagogerne har hver især designet og gennemført aktiviteter i egen børnehavepraksis i relation hertil. Aktiviteterne er planlagt med henblik på, at børnene oplever dem som genkendelige legesituationer og sammen med deres vante pædagog og børnegruppe. Alle læringsaktiviteterne er videofilmet og anvendes til efterfølgende diskussion i arbejdsgruppen. Datamaterialet i dette studie består af videodokumentationen fra i alt ti af disse læringssessioner foretaget af de 3 lærere. Sessionerne har en varighed på mellem 7-49 min (i alt 192 minutter) og involverer børn i alderen 4-5 år. I hver session deltog mellem 3-5 børn. I den empiriske analyse er fokus på den pædagogiske kontekst for læring, som pædagogerne, gennem deres valg af design og tilrettelæggelse af aktiviteterne, skaber, samt udfordringer forbundet med disse.

Björklund, C. (2014). “Powerful teaching in preschool – a study of goal-oriented activities for conceptual learning”. International Journal of Early Years Education, 22 (4), 380-394.