”Examining the Rhetoric: A Comparison of How Sustainability and Young Children’s Participation and Agency Are Framed in Australian and Swedish Early Childhood Education Curricula”.

Studiet undersøger måder, hvorpå uddannelse i bæredygtighed kommer til udtryk inden for to aktuelle 'early childhood'-læreplaner – én fra Australien og én fra Sverige. Studiet besvarer følgende forskningsspørgsmål: 1) Er begreber om bæredygtighed anvendt i australske og svenske 'early childhood'-læreplaner? I givet fald hvordan? 2) Hvordan og på hvilke måder kommer idéen om børn som aktive medborgere og dermed forandringsagenter til udtryk i henholdsvis australske og svenske 'early childhood'-læreplaner?

Studiet viser overordnet, at der er forskel på, hvordan de to lande forstår bæredygtighed, og hvordan de ser på børn som forandringsagenter.

De svenske læreplaner viser, at begrebet om bæredygtig udvikling ikke er anvendt direkte i den svenske læreplan (curriculum), men begrebet optræder i et dokument, der er et bilag til læreplanen. Miljømæssig ansvarlighed er i dette bilag understreget som et væsentligt mål for unge børns læring. Der er her et tydeligt link mellem børn og det fysiske miljø.

Selve læreplanen lægger vægt på børns evner til at reflektere, løse problemer og træffe selvstændige beslutninger. Ydermere anses idéen om børn, der bestemmer deres egen læring og former deres eget læringsmiljø, som en væsentlig del af undervisningen i demokrati. Det fremgår direkte af læreplanen, at børn skal understøttes som aktive deltagere i planlægningen af deres læring, hverdagsaktiviteter og det generelle fysiske miljø i børnehaverne (preschool). Derudover lægges vægt på, at børnene aktivt er med til at fremme bæredygtighed samt skabe et bedre fysisk miljø.

I modsætning hertil indgår begrebet bæredygtig udvikling direkte i de australske læreplaner. Ligesom i den svenske læreplan opgives miljømæssig ansvarlighed som et vigtigt mål for den tidlige indlæring hos børn. Der lægges vægt på, at håbet er, at en tidlig indlæring af ansvarlighed overfor de fysiske omgivelser giver en livslang disponering for at tage vare på natur og miljø. Til gengæld indgår der ikke direkte formuleringer i uddannelsesplanerne om, at børn kan være aktive medborgere og vigtige forandringsagenter med hensyn til miljøet. Her bliver der mere lagt vægt på at lære barnet at tage vare på sin egen individuelle læring og ikke det mere kollektive ansvar såsom at passe på det fysiske miljø.

Studiet er baseret på en kritisk fortolkende dokumentanalyse, der afdækker underliggende antagelser og værdier om bæredygtighed, og hvordan børn skal forstås som aktive medborgere og forandringsagenter. Analysen baserer sig på statslige læreplaner (curriculum) for den tidlige barndom (Early Childhood) i henholdsvis Australien og Sverige (hhv. 'Belonging, Being and Becoming: The Early Years Learning Framework for Australia' og 'Curriculum for the Pre-school, Lpfö 98'). Dokumentanalysen har særligt fokus på fire dimensioner: 1) inklusion af koncepter om bæredygtighed; 2) anerkendelse af menneskers plads i naturen og miljømæssig ansvarlighed; 3) kritisk tænkning om bæredygtighed; samt 4) referencer til børn som aktive medborgere og forandringsagenter.

Ärlemalm-Hagsér, E. & Davis, J. (2014). ”Examining the Rhetoric: A Comparison of How Sustainability and Young Children’s Participation and Agency Are Framed in Australian and Swedish Early Childhood Education Curricula”. Contemporary Issues in Early Childhood, 15(3), 231-244.