”Barnehagelæreres arbeid med barns språklæring”.

Studiets formål er at undersøge, hvor vigtigt arbejdet med børn og sprog er for pædagoger (førskolelærer), og hvor meget viden om arbejdet med børn og sprog pædagogstuderende oplever at de får på pædagoguddannelsen. De konkrete forskningsspørgsmål er: 1) I hvilken grad lægger pædagoger vægt på arbejdet med børns sproglæring i daginstitutionen? 2) Hvad siger de pædagogstuderende om deres viden om at arbejde professionelt med børn og sprog i daginstitutionen?

Pædagoger med mange års erfaring lægger størst vægt på arbejdet med børnenes sprog. 75 % af pædagogerne med over 18 års erfaring svarer, at de i høj grad lægger vægt på sproglig kompetence i det praktiske arbejde med børnene. Den andel kan sammenlignes med 54% i gruppen med 0-4 års erfaring, 58% i gruppen med 5-10 års erfaring og 58% i gruppen med 11-17 års erfaring. Det er ligeledes sådan, at der er en større andel af de mere erfarne, der i høj grad lægger vægt på kommunikation, sprog og tekst i det praktiske arbejde med børnene. Således svarer 37% i gruppen med 0-4 års erfaring, 44% i gruppen med 5-10 års erfaring, 53% i gruppen med 11-17 års erfaring og 61% i gruppen med over 18 års erfaring, at de i høj grad lægger vægt på kommunikation, sprog og tekst i det praktiske arbejde med børnene. De pædagogstuderende svarer, at de i højere grad har lært, hvordan børn lærer ord for konkrete ting, og hvordan den type af læring kan støttes, samt at de i mindre grad har lært, hvordan de kan støtte yngre børns læring og læring af ord for abstrakte ting. 73% af de pædagogstuderende oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvordan børn lærer om konkrete ting; 73% angiver, at de i høj grad har fået viden om, hvorfor børn bør opmuntres til at udtrykke sig sprogligt; 73% oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvordan man kan understøtte børns læring af ord for ting og hændelser; 69% oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvorfor man bør støtte børn i aktivt at bruge sproget til at dele erfaringer; 67% oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvordan man kan invitere børn til at snakke om egne erfaringer; 62% oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvordan man kan fremme de yngste børns sprogtilegnelse; og 51% oplever, at de i høj grad har fået viden om, hvordan børn lærer abstrakte ord.

Data er indsamlet ved hjælp af to spørgeskemaer. Et spørgeskema blev sendt til 1000 tilfældigt udvalgte daginstitutioner og besvaret af 1192 pædagoger (pedagogiske ledere). Spørgeskemaet til pædagogstuderende blev sendt til hele årgang 2012 på alle Norges pædagoguddannelser. Populationen var på 1061 studerende, hvoraf 898 besvarede spørgeskemaet. Forfatterne analyserer data ved hjælp af krydstabeller og deskriptiv statistik (andele, gennemsnit og standardafvigelse). I spørgeskemaet til daginstitutionerne tester forfatterne også, om der er forskelle mellem fire grupper af respondenter. Grupperne er opdelt efter det antal år, respondenterne har arbejdet i daginstitution (0-4, 5-10, 11-17, over 18 år).

Vatne, B. & Gjems L. (2014). ”Barnehagelæreres arbeid med barns språklæring”. Norsk pedagogisk tidsskrift, 98(2), 115-126.