”Barnehager – arbeidsorganisering og kvalitet i en likhetsorientert kultur”.

Denne artikel handler om, hvordan arbejdsorganisering påvirker kvaliteten af daginstitutioners (barnehagers) serviceydelser i en bydel i Norge. Studiet ser på, hvordan daginstitutionspersonale vurderer deres tidsforbrug, og hvordan arbejdet kan organiseres bedre for at øge de ansattes samvær med børnene og kvaliteten af ydelserne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at pædagogmedhjælpere lidt oftere end pædagogerne angiver, at de tilbringer meget af deres tid sammen med børnene, men der er ikke stor forskel på de to faggruppers vurdering. 72 % af pædagogerne mener, at de bruger for lidt tid på det direkte arbejde med børnene, og 77 % mener, at de burde bruge mere tid med børnene. 44 % af pædagogmedhjælperne mener, at deres egen stillingsgruppe bruger for lidt tid sammen med børnene, og blandt faglederne er det tilsvarende tal 50 %. Ud fra de ansattes vurderinger viser det sig, at kvaliteten kan øges, ved at de ansatte og særligt pædagogerne får mere tid sammen med børnene. 25 % af pædagogmedhjælperne angiver, at de bruger meget tid på møder og planlægning, mens 75 % af pædagogerne svarer det samme. Blandt pædagogerne og faglederne er der næsten 40 %, som mener, at deres stillingsgruppe bruger for meget tid på møder og planlægning. Blandt pædagogmedhjælperne er det 20 %. Alle peger endvidere på, at jo mere velstruktureret et møde er, jo mere vigtigt føles det. Den største tidsrøver med hensyn til målsætningen om, at de ansatte skal tilbringe mere tid sammen med børnene, er de praktiske opgaver. Inden for alle tre stillingsgrupper er der mange, som mener, at de bruger for meget tid på praktisk arbejde såsom indkøb og oprydning. Blandt pædagogmedhjælperne var der 52 %, som svarede, at de brugte for meget tid på dette, blandt pædagogerne var det 59 %, og 29 % af faglederne mener, at praktiske opgaver er de opgaver, der tager mest tid fra samværet med børnene. Overordnet set viser studiet, at de ansattes direkte arbejde med børnene er vigtigt for kvaliteten i børnehaven. Der er to typer af opgaver, som trækker pædagogerne væk fra dette arbejde; den ene er planlægningsopgaver, faglig udvikling og møder, hvilket pædagogerne skal bruge mere tid på end pædagogmedhjælperne. Den anden type er praktisk arbejde, dvs. opgaver, der ikke kræver pædagogisk uddannelse. Eftersom målet er, at ansatte med pædagoguddannelse skal være mere sammen med børnene, og der samtidig er en bekymring for, at pædagogmedhjælperne får for lidt faglig vejledning af pædagogerne på stuerne, opstår der et paradoks, idet de to arbejdsgrupper deler det praktiske arbejde ligeligt. Studiets resultater peger i forlængelse heraf på en problematisering af, at der eksisterer en lighedskultur blandt de ansatte, der indebærer, at mange af dem mener, at de praktiske opgaver skal fordeles ligeligt. I undersøgelsen udtrykker pædagogmedhjælperne et ønske om og et behov for vejledning fra pædagogerne, og de savner, at pædagogerne er sammen med dem og giver dem vejledning. Videre viser undersøgelsen, at pædagogernes ligeligt fordelte deltagelse i det praktiske arbejder står i vejen for, at pædagogerne bruger mere tid på kerneaktiviteter i børnehaven. Lighedskulturen kan siges at være til hindring for en arbejdsorganisering, som giver en mere optimal kvalitet.

Undersøgelsens data er indsamlet i daginstitutioner beliggende i en bydel i Oslo. Data består af 3 elementer: 1) en dagbogsundersøgelse, hvor 16 børnehaveansatte i bydelen har opgjort deres tidsforbrug på forskellige opgaver. 2) En kvalitativ interviewundersøgelse med i alt 28 ansatte fordelt på syv daginstitutioner i bydelen. De 7 daginstitutioner blev udvalgt så de varierede med hensyn til størrelse, medarbejdernes anciennitet og organiseringen af arbejdet. I hver af de 7 daginstitutioner blev en fagleder, 2 pædagogmedhjælpere, 2 pædagoger og i nogle tilfælde også støttepersonale (tolke, kontorpersonale eller specialpædagoger) interviewet. Halvdelen af interviewene med pædagoger og pædagogmedhjælpere blev foretaget som gruppeinterview. Resten blev gennemført som individuelle interview. 3) Den kvalitative interviewundersøgelse blev suppleret med en spørgeskemaundersøgelse bestående af 16 spørgsmål, der blev sendt til samtlige 478 daginstitutionsansatte i bydelen. Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen var på 55,6 %.

Nicolaisen, H. & Åsmund, A.S. (2014). ”Barnehager – arbeidsorganisering og kvalitet i en likhetsorienteret kultur”. Tidsskrift for velferdsforskning, 17(4), 16-29.