”Barnehagen som dialogisk og helsebyggende arbeidsplass – med mennesker som tør å sette seg selv på spill …”.

Afhandlingens formål er at undersøge, på hvilke måder norske pædagoger (barnehagelærere) opfatter dialogen som meningsskabende i daginstitutionens arbejdsmiljø, samt deres oplevede erfaringer med sammenhængen mellem dialog og sundhed (helse).

Studiet finder, at pædagogerne oplever, at det har stor betydning for egen trivsel, at der er et godt kollegialt og fagligt fællesskab, hvor medarbejderne lytter, spørger og udviser engagement og interesse for hinanden. Der er dog samtidig stor forskel på de kollegiale fællesskaber i de fem daginstitutioner. Dette har betydning for det dialogiske samarbejde og de relationer, som pædagogerne har til hinanden. I nogle af institutionerne er forholdet pædagogerne imellem og mellem pædagogerne og ledelsen præget af tillidsfulde relationer. Her oplever pædagogerne, at der er gode muligheder for dialog med kollegaerne, hvor de kan spørge og lytte og oplever sig hørt og bakket op af hinanden. Pædagogerne her oplever samtidig, at det er let at finde tiden, når der er behov for en dialog med kollegaerne. I andre institutioner oplever pædagogerne, at relationerne mellem pædagogerne og/eller ledelsen er konfliktfyldte. Dette kommer til udtryk ved en mangel på dialog. De oplever, at det indbyrdes forhold kollegaerne imellem er præget af mistillid, modstand og tavshed. Studiet finder her, at det er vanskeligere for pædagogerne at finde tiden til dialog, når deres indbyrdes relationer i forvejen er uafklarede og præget af mistillid. Med hensyn til sundhed og langtidssygdom finder studiet, at nogle af institutionerne bidrager til, at den sygdomsramte fortsat kan være en del af fællesskabet i daginstitutionen og udføre et vigtigt arbejde. Dette sker, ved at ledelse og personale i dialog med den sygdomsramte tilrettelægger arbejdet på en måde, der kan tilgodese den sygdomsramtes særlige behov, fx ved kronisk sygdom. Studiet viser dog også, at det ikke er alle deltagerne, der har positive erfaringer med medarbejdersamtaler. Den gode dialog afhænger her af, at relationen mellem leder og medarbejder som udgangspunkt er præget af gensidig tillid.

Ph.d.-afhandlingen bygger videre på et forudgående projekt, der har undersøgt faktorer af mulig betydning for sygefravær og stabilitet i daginstitutioner. Det forudgående projekt var baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet i fem daginstitutioner (i alt 72 ansatte) samt fokusgruppeinterview med 3-5 langtidsraske pædagoger fra hver af de fem daginstitutioner. Langtidsrask var defineret som under to ugers sygdomsforløb indenfor de seneste to år. I forbindelse med udvælgelsen af de fem daginstitutioner blev der lagt vægt på at sikre variation ved at medtage institutioner af forskellig størrelse, med forskellig ledelses- og organisationsstruktur samt med henholdsvis højt og lavt sygefravær. I ph.d.-afhandlingen udgør det empiriske datagrundlag individuelle kvalitative interview med i alt 12 pædagoger og 4 ledere (styrere/enhetsledere) fordelt på de fem daginstitutioner fra det forudgående projekt. De 16 interviewede (heraf en mand) er mellem 28 og 60 år gamle og er alle pædagoguddannede. I forbindelse med udvælgelsen af pædagoger til interview er der lagt vægt på variation i sygefraværshistorik. Af de 12 interviewede pædagoger er der 5, der har været landtidssyge (hvor langtidssyg er defineret som mindst to ugers sygdomsforløb indenfor de seneste to år), og 7, der ikke har. To af daginstitutionerne havde ikke haft langtidssyge medarbejdere indenfor de seneste to år. Gruppen af langtidssyge pædagoger i studiet fordeler sig derfor på 3 af de 5 daginstitutioner. Interviewene er optaget og har en varighed på 1,5-2,5 time (i alt 32 timers interviewoptagelser). Alle interview er transskriberet. I afhandlingen anlægges et hermeneutisk-fænomenologisk perspektiv. Det empiriske materiale er analyseret tematisk og suppleret med teoretiske perspektiver, dialogisk analyse af ytringerne samt blik for aktuelle daginstitutionsdiskurser og helbredsdiskurser.

Moe, M. (2014). ”Barnehagen som dialogisk og helsebyggende arbeidsplass – med mennesker som tør å sette seg selv på spill …”. Avhandling for graden philosophiae doctor. Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.