“Barnehagepersonalets refleksjoner om vilkår for deltakelse for barn med cochleaimplantat”.

Formålet er at undersøge de muligheder, som børn med cochleaimplantat (et implantat udviklet til døve og stærkt hørehæmmede) har for at deltage i børnefællesskabet i daginstitutionen (barnehage).

Hensigten er at belyse, hvordan pædagogernes oplevelser af mødet mellem en specialpædagogisk tradition og en almenpædagogisk tradition skaber og begrænser vilkårene for børnenes deltagelse i fællesskabet. Dette udmønter sig i 3 forskningsspørgsmål: 1) Hvordan omtaler personalet børn med cochleaimplantat? 2) Hvordan beskriver personalet det pædagogiske tilbud? 3) Hvorledes begrunder personalet praksis?

Personalet omtaler barnet som et almindeligt barn, men samtidig som et barn, der er anderledes. Dette skaber en ambivalent omtale af barnet, som kommer til udtryk i personalets beskrivelser af børnenes muligheder for at deltage i børnefællesskabet. Fx kan for meget støj bevirke, at børn med cochleaimplantat trækker sig ud af legen og bliver udadreagerende. Børn med implantat kan have svært ved at forstå de kulturelle og sociale koder, som regulerer legen. Sprog og kommunikation er en udfordring, og personalet må ofte træde til, for at børnene med implantatet kan forstå de andre børn og gøre sig selv forståelige.

Der er et skisma mellem den specialpædagogiske og den almenpædagogiske tilgang til barnet med cochleaimplantat. Dette skisma reducerer mulighederne for at etablere et inkluderende fællesskab for hele børnegruppen. Alle børn med cochleaimplantat har specialpædagogisk støtte. Den specialpædagogiske støtte består af en fast tilknyttet pædagog, som følger barnet med implantat 80-100 procent af tiden, men samtidig beskrives den specialpædagogiske hjælp som frakoblet den øvrige virksomhed. Den specialpædagogiske hjælp til børn med cochleaimplantat er organiseret som individuel støtte og som træning udenfor det ordinære børnefællesskab. Børn med cochleaimplantat får derved et tilbud, som afviger fra det ordinære pasningstilbud.

Det stiller høje krav til både daginstitutionen og det specialpædagogiske tilbud, hvis børn med cochleaimplantat skal opleve at være en del af børnefællesskabet. Personalet skal varetage mange og forskellige mål og samtidig kunne balancere deres egen pædagogiske tradition med specialpædagogiske traditioner. De fleste informanter giver udtryk for, at de er tilfredse med den specialpædagogiske vejledning, som de har modtaget, i forbindelse med at et barn med cochleaimplantat er startet i daginstitutionen. Det kommer også frem, at det kan opleves overvældende for pædagogerne at blive konfronteret med alle, som ønsker at bidrage med deres perspektiv, når et barn med cochleaimplantat skal begynde i daginstitution.

Artiklen benytter et etnografisk inspireret design, der gør brug af metoder som videoobservationer, feltnotater og interviews.

Studiets informanter arbejder i børnegrupper, som består af hhv. 14, 18 og 26 børn i alderen 1-3 år. Der er mellem 3 og 6 ansatte i hver af grupperne. Ét barn i hver gruppe har cochleaimplantat. Feltarbejdet er foretaget i en periode på 1 år i 3 norske daginstitutioner. Der er foretaget i alt 9 interviews.

Hillesøy, S. & Ohna, S. (2014). “Barnehagepersonalets refleksjoner om vilkår for deltakelse for barn med cochleaimplantat”. Spesialpedagogikk, 14(07), 47-59.