“Preschool teachers' perspectives on planning and documentation in preschool”.

Formålet med studiet er at undersøge norske pædagogers (preschool teachers) oplevelser af udfordringer, problemer og dilemmaer i forbindelse med deres planlægning og dokumentation af børns læring i dagtilbud. Undersøgelsesspørgsmålene, der bliver belyst, er følgende: ”Hvordan planlægger pædagoger deres arbejde med børn?”, ”Hvad er i fokus i dokumentationen?” og ”Hvordan udtrykker pædagoger forholdet mellem planlægning og dokumentation?”.

Resultaterne viser, at pædagoger i forbindelse med deres planlægning af aktiviteter med børnene har fokus på børnenes alder og interesser samt måder at levere god omsorg på. Ingen af pædagogerne beskriver deres planlægning i relation til læreplansmål (curriculum). Derimod siger en af pædagogerne, at de forsøger at undgå konflikter mellem egne interesser som pædagog og børnenes interesser. Dette ved primært at fokusere på børnenes interesser og oplevelser. Undersøgelsen viser, at en af de generelle udfordringer ved dokumentation er, at dokumentationen skal tjene flere forskellige formål. Eksempelvis skal dokumentationen både levere informationer til forskellige interessenter, fungere som et værktøj for pædagogen til at følge børnenes læringsprocesser og tjene som et udgangspunkt for kritisk refleksion over egen pædagogisk praksis. Pædagogerne i studiet anvender primært fotografier af børnenes aktiviteter som dokumentationsmetode. Omvendt producerer de sjældent eller aldrig dokumentation, hvor de nedskriver egne observationer eller refleksioner. Dokumentationen anvendes primært som et redskab for pædagogen selv til at forbedre sit arbejde samt til at informere forældrene om daginstitutionens aktiviteter. Fokus i dokumentationen er oftest pædagogernes eget arbejde og børnenes deltagelse i aktiviteter og i mindre udstrækning børnenes læringsprocesser.

Studiet er et brugerinddragende studie, hvor der har været tæt kommunikation og interaktion mellem forskerne og de i alt 9 pædagoger, fordelt på 4 daginstitutioner (preschools), der har deltaget i studiet. Daginstitutionerne blev stratificeret udvalgt ud fra kriterierne om, at pædagogerne arbejdede med børn i 1-3-årsalderen indenfor Kanvas-organisationen, samt at pædagogerne var villige til at deltage i studiet. I alt 6 daginstitutioner var interesserede i at deltage, hvoraf 4 blev endeligt udvalgt til studiet af Kanvas-organisationen. Fra de fire institutioner deltog en pædagog fra en børnegruppe med 1-årige, to pædagoger fra en børnegruppe med 2-årige og seks pædagoger fra to grupper med børn i alderen 1-3 år. Dataindsamlingen er foregået over en periode på to måneder, hvor pædagogerne dokumenterede daginstitutionens læringsmiljø ved brug af forskellige metoder (fx videoobservationer og fotografier af børnenes aktiviteter). Hver pædagog modtog, ved to forskellige lejligheder i løbet af perioden, vejledning af en times varighed. Pædagogernes videoobservationer og fotografier har dannet grundlag for individuelle interview af 60 minutters varighed med den enkelte pædagog. Interviewene blev optaget på diktafon og transskriberet. Studiet og analyserne bygger på Urie Bronfenbrenners økologiske systemteori, som er en teori om menneskers udvikling, hvor antagelsen er, at individer udvikler sig i samspil med og i relation til omgivelser. Ydermere udvides Bronfenbrenners teori i dette studie med teoretikerne Garbarino, Miller, Dalli og Urban, som arbejder med en kritisk økologisk tilgang (critical ecology).

Alvestad, T. & Sheridan, S. (2014). “Preschool teachers' perspectives on planning and documentation in preschool”. Early Child Development and Care, 185(3), 377-392.