”Samspil og læring – børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter”.

Studiets formål er at undersøge, hvordan samspillet mellem pædagoger og børn i børnehaver har betydning for børns muligheder for at deltage i, opleve og lære i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Gennem fire delundersøgelser, baseret på det samme empiriske datamateriale, anlægger studiet fire forskellige tematiske perspektiver på samspillet mellem børn og pædagoger. Den første artikel undersøger, hvilke bestræbelser, forhindringer og muligheder der findes for børns medbestemmelse. Den anden undersøger, hvordan børns fællesskabende læring, dvs. situationer, hvor to eller flere børn arbejder sammen mod et fælles mål, kan antage forskellige former og følge forskellige veje i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Den tredje undersøger, hvorledes affektive kræfter, fx intensitet, stemning, spændinger og ladethed, der udfolder sig relationelt, påvirker samspil og subjekter i gensidigt konstituerende udvekslinger mellem voksne og børn. I den fjerde artikel er spørgsmålet, hvordan pædagoger i samspillet med børn veksler mellem eget perspektiv og børnenes perspektiv, og hvilken betydning disse skift i perspektiver får for børns deltagelsesmuligheder.

Studiets resultater præsenteres overordnet og i de fire delundersøgelser. På tværs af de fire delundersøgelser konkluderes der, at selvom børn og pædagoger er medskabere i samspillet, sker medskabelsen fra forskellige positioner. Disse positioner får betydning for børns forskellige muligheder for deltagelse og dermed også for de oplevelser og erfaringer, de pædagogiske aktiviteter giver mulighed for. I første delundersøgelse undersøges det, hvordan børns medbestemmelse fremtræder og formes i forbindelse med pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Denne undersøgelse viser, at børns medbestemmelse primært igangsættes på børnenes initiativ. Medbestemmelse forhandles verbalt og kropsligt i samspillet mellem børn og voksne. Undersøgelsen finder yderligere, at børn ikke har lige deltagelsesmuligheder i de pædagogiske aktiviteter, og at sproglige ressourcer og børnenes position i børnegruppen har betydning for deres mulighed for medbestemmelse. I anden delundersøgelse undersøges det, hvordan børns fællesskabende læring kan antage forskellige former og udvikle sig i forskellige retninger i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Denne undersøgelse viser, at pædagogerne sjældent lægger op til, at børn skal samarbejde og trække på hinandens ressourcer. Samarbejde foregår oftest spontant og på børnenes initiativ, når børnene samarbejder ved fx at hjælpe hinanden. Der peges på, at børn inspirerer, hjælper og efterligner hinanden i deres fællesskabende læring. I delundersøgelse tre undersøges det, hvilken betydning affektive kræfter har i samspillet mellem børn og voksne i forbindelse med pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Affektivitet er i denne sammenhæng et teoretisk informeret begreb. Denne undersøgelse viser, at affektiviteten guider børnenes deltagelse, og udviklingen i samspillets intensitet synliggør, hvordan børnenes deltagelsesmuligheder er ujævnt fordelt. Den fjerde og sidste delundersøgelse undersøger, hvordan pædagoger i samspillet med børn veksler mellem deres eget perspektiv og børnenes perspektiv, og hvilken betydning denne vekslen har for børnenes deltagelsesmuligheder. Undersøgelsen viser, at det trods forskellige vægtninger af børnenes og pædagogernes perspektiver i samspillet mellem dem primært er pædagogernes perspektiv, der dominerer, samt at åbenhed over for ændringer i aktiviteten, der tilgodeser børnenes perspektiv, kun forekommer glimtvist. Samtidig viser undersøgelsen, at pædagogernes åbenhed overfor barnets perspektiv styrker barnets engagement og deltagelse.

Studiet består af fire delundersøgelser med selvstændige forskningsspørgsmål og tematiske perspektiver. Det empiriske materiale består i alle delundersøgelserne af: videoobservationer af voksen-børn-samspil i forbindelse med 24 pædagogisk tilrettelagte aktiviteter foretaget i to daginstitutioner i 2008. Den ene er en børnehave for 2,7-6-årige, mens den anden er en aldersintegreret institution for 0-6-årige. I 2009-2011 foretog forfatteren i de samme to daginstitutioner også deltagerobservation og lavede nye videooptagelser samt 7 interviews med pædagoger og institutionsledere, havde samtaler med børnehavebørn, og der indgik et spørgeskema besvaret af pædagogisk personale. Forfatteren bruger også lydoptagelser af møder med personalet i de to dagtilbud i forbindelse med projektets udviklingsdel. Endvidere er dagtilbuddenes hjemmesider, pædagogiske læreplaner samt interviews med to pædagogiske konsulenter i kommunens Børne- og Ungeforvaltning anvendt som datamateriale. Teoretisk arbejdes der i afhandlingen med sociokulturelt læringsperspektiv, hvor samspillet mellem pædagoger og børn er i fokus, men børnehavens institutionskultur og institutionens materielle forudsætninger og juridiske grundlag tillægges betydning for samspillet.

Svinth, L. (2014). ”Samspil og læring – børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter”. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.