Sprogtest – når ord får betydning?: Analyser af hvilke samspil der opstår mellem standardisering af sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis.

Ph.d.-afhandlingen er udformet som en monografi, der undersøger sprogtest af danske børn i daginstitutioner. Studiets formål er at undersøge og analysere, hvilke samspil der opstår mellem standardiseringen af sprogtesten af treårige børn og pædagogisk praksis indenfor daginstitutionsområdet. For det første undersøges, hvordan en ministeriel anbefalet sprogtest udbredes og standardiseres som en bestemt metode til brug i kommuner og daginstitutioner til vurdering af børns sprog. For det andet undersøges, hvordan sprogtesten indgår i børnehavers hverdagslige praksis og sprogarbejde, og hvordan dette arbejde indgår i forhandlinger med eksterne kommunale aktører.

Første del af afhandlingen viser, hvorledes standardiseringen og udbredelse af sprogtesten som metode til at vurdere små børns sprog skabes gennem forbindelser mellem ministerier, forsknings- og uddannelsesinstitutioner såvel som private virksomheder. I afhandlingen peges der på, at sprogtesten repræsenterer et særligt syn på sprog såvel som en forståelse af, at børns sproglige (og til dels også adfærdsmæssige) formåen entydigt kan kategoriseres og måles ud fra en normalfordeling. De næste dele af afhandlingen viser, hvorledes sprogtesten (fremstillet som objektiv praksis med målbare resultater) indgår i pædagogisk praksis. Her peger forfatteren på, at den pædagogiske praksis er præget af, at mange andre hensyn og dagsordener gør sig gældende (fx praktiske gøremål såvel som pædagogiske aktiviteter), ligesom sprogtesten indgår i pædagogernes samarbejde med kommunale aktører såsom PPR. Herigennem demonstreres det i afhandlingen, at brug af sprogtesten såvel som den viden, der herigennem skabes, er situationelt betinget og lokalt forhandlet.

Dokumentanalyse og feltarbejde. Feltarbejdet inkluderer observationer af sprogarbejde (herunder sprogtest) i to daginstitutioner såvel som interview med pædagogisk personale, forældre og kommunale aktører (fx pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)). De to institutioner er udvalgt på baggrund af variation i størrelse, personalesammensætning (antal uddannede pædagoger og medhjælpere), beliggenhed og institutionernes alder. Studiet er inspireret af nyinstitutionel teori, materialitets-, krops- og kulturanalytiske perspektiver. Analyseprocessen er en vekselvirkning mellem de empiriske data og teoretiske perspektiver.

Schmidt, L.S.K. (2014). ”Sprogtest – når ord får betydning?: Analyser af hvilke samspil der opstår mellem standardisering af sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis”. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.