”Resultater fra Kartleggingsundersøkelse i Kristiansand kommune 2013”.

Formålet med rapporten er at præsentere centrale fund fra kortlægningen af børnehaver og skoler i Kristiansand kommune. Kortlægningen er en del af FLiK-projektet (Forskningsbaseret Læringsmiljøudvikling i Kristiansand Kommune). Kortlægningen skal bidrage til udvikling af børnehaver og skoler. Formålet med rapporten er at trække nogle mere generelle tendenser fra kortlægningen frem og pege på nogle stærke og mere udfordrende områder for børnehaver (og skoler) i Kristiansand kommune.

Resultaterne viser, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte børnehaver mht. inklusion, trivsel og læring. Målingerne baserer sig på børnenes egne svar. Der er variation indenfor hver enkelt børnehave, men det fremhæves, at også variationen mellem børnehaver er betragtelig. Der er ligeledes markante forskelle på børnenes sociale og sproglige færdigheder (vurderet af pædagoger). Disse forskelle kan ikke forklares ud fra forskelle i børnenes socioøkonomiske baggrund. Analysen viser, at næsten ¼ af de 4-5-årige børn i børnehaverne har mangelfulde sproglige færdigheder, og at en stor del af disse børn kæmper med at deltage i sociale fællesskaber med andre børn. Resultaterne viser, at de fleste børn trives godt i børnehaven, men ca. 10% af børnene siger, at de trives dårligt. Det viser sig fx, når børnene svarer ja på spørgsmålet ”Er der nogle dage, hvor du ikke har det godt?”. Resultaterne viser ligeledes, at der er en klar forskel mellem piger og drenge i børnehaven; pigerne trives bedre end drengene. Denne forskel afspejler sig også i de voksnes svar, hvad angår pigers og drenges sociale kompetencer og adfærd. De voksne vurderer pigerne som mere socialt kompetente, og pigerne udviser fx mindre udadreagerende adfærd end drengene. Dette billede går igen, når de voksne vurderer børnenes sproglige kompetencer. Pigerne vurderes bedre end drengene til at ”formulere deres ønsker verbalt”, til at ”lege med sproget” og til at ”rime på egen hånd”.

Kortlægningen omfatter 71 børnehaver i Kristiansand kommune. Alle børnehaver i kommunen blev inviteret til at være med i undersøgelsen. Det fremgår ikke, hvor stor en andel af børnehaverne der takkede ja til at være med i undersøgelsen. Svar blev modtaget fra i alt 1.284 børn i alderen 4-5 år (ud af 1.360 adspurgte). Forældre, pædagoger (kontaktpedagog/barnehagelærere) og andet personale (ansatte) blev bedt om at vurdere hvert enkelt barn. (Det fremgår ikke af studiet, hvilket andet personale der er tale om). Alt i alt indkom 1.250 besvarelser fra pædagoger, 909 besvarelser fra forældre samt 904 besvarelser fra andet personale. Dataindsamlingen blev foretaget i foråret 2013 og er en før-måling. Det vil sige, at den er foretaget, inden udviklingsprojektet er startet. Kortlægningen af børnehaverne består af tre spørgeskemaundersøgelser rettet mod hhv. børn, forældre og personale. Data analyseres kvantitativt ved hjælp af blandt andet frekvensanalyse og faktoranalyse.

Nordahl, T., Qvortrup, L., Hansen, L.S. & Hansen, O. (2014). ”Resultater fra Kartleggingsundersøkelse i Kristiansand kommune 2013”. Aalborg Universitetsforlag.