Utvecklingssamtal som uppgift och verktyg i förskollärares professionssträvanden i interaktion med föräldrar.

Studiets formål er at undersøge lærer-forælder-udviklingssamtalen (dvs. skole-hjem-samtalen) i otte svenske daginstitutioner (förskola). Studiet undersøger samtalen som en social praksis og som en del af pædagogernes professionsudøvelse. Særligt fokuseres der på, hvilken betydning pædagogerne tillægger udviklingssamtalen, samt hvordan ansvars- og rollefordeling fremtræder for personalet og forældrene i samtalerne, set fra pædagogernes synspunkt.

Resultaterne og analysen viser, at udviklingssamtalen er et vigtigt værktøj for pædagogerne til at skabe en professionel relation til forældrene, og at samtalen er en vigtig praksis og arena for samarbejdet mellem hjemmet og daginstitutionen. Derudover viser resultaterne, at forældresamtalen er central i pædagogernes bestræbelser på at skabe et helt billede af barnet. Studiet konstaterer, at udviklingssamtalerne på mikroniveau udgør en arena for vurdering og styring af, hvad der anses som normalt for barnet, forældrene og dagtilbuddet som institution, herunder også for pædagogerne som fagligt personale. På institutions- og makroniveau søger pædagogerne at omforme og styre eksisterende praksisser og skabe nye ansvars- og rollefordelinger for de indblandede aktører ved at henvise til læreplanen som statsligt direktiv.

Datamaterialet er indsamlet gennem opfølgninger på udviklingssamtaler, hvor der er gennemført individuelle interviews med pædagoger lige efter samtalens afslutning. Det empiriske materiale består af i alt 15 interviews med pædagoger i otte forskellige daginstitutioner i Sverige. Interviewene er fokuserede på, hvordan personalet oplever udviklingssamtalen, samtalen i almindelighed, samt hvilken betydning samtalerne kan have for de forskellige deltagere i samtalen. Da der er tale om pædagogernes oplevelse, er materialet udelukkende set fra deres perspektiv. Studiet forsøger herigennem at afgøre, hvad pædagoger tænker om samtalerne som en del af deres professionelle arbejde, for derved at kunne generere viden om, hvilke processer og praksisser der strukturerer samtalen i børnehaven. Analysen af de kvalitative interviews har sit fundament i et poststrukturalistisk perspektiv og et diskursivt magtperspektiv.

Simonsson, M. & Markström, A. (2013). Utvecklingssamtal som uppgift och verktyg i förskollärares professionssträvanden i interaktion med föräldrar. Nordic Early Childhood Education Research Journal, 6 (12), 1-18.