Tid till att bli svensk: En studie av mottagandet av nyanlända barn och familjer i den svenska förskolan.

Det overordnede formål med studiet er at undersøge, hvordan nyankomne børn og deres forældre behandles og imødekommes i to svenske daginstitutioner (förskolar).

Analysen opdeles i tre temaer: 1) Kultur og kommunikation: Denne del af analysen omhandler pædagogernes forsøg på at forstå og sætte sig ind i forældrenes perspektiv. Analysen viser, at det er vigtigt, at pædagogerne gør det for på den måde at opnå en forståelse af kulturelle forskelligheder i forældresamarbejdet. Dette er vigtigt, da misforståelser i kommunikationen kan modarbejde et godt samarbejde. Det er fx vigtigt, at børnene kommer til tiden, så de kan få morgenmad, da det kan være vanskeligt for børnene at koncentrere sig, hvis de er sultne. 2) Tid og svenskhed: Pædagogernes tale og kommunikation er tæt forbundet med forskellige praksisser (fx hvornår man spiser mad, eller hvornår barnet skal i seng), hvor der findes en moralsk undertone af, hvad der er passende at gøre og hvornår. Gennem pædagogernes kommunikation med forældrene italesættes en opfattelse af svenskhed som (kulturelt) forbundet til det at være en god forælder (fx at man ikke spiser aftensmad kl. 22.00 og barnet ikke først er i seng kl. 24.00). Argumentationen bliver således, at børnene skal tidligt i seng, da det er for barnets bedste. 3) Tid og uddannelse: I samtaler med forældrene opfordrer pædagogerne dem til at komme til tiden, hvorved forældrene irettesættes om nødvendigt. Af studiets analyse fremgår det, at modtagelsen af nyankommne børn i daginstitutionen er et komplekst emne. Hvordan modtagelsen skal håndteres, er ikke entydigt blandt de adspurgte pædagoger: Nogle af pædagogerne mener, at det er et spørgsmål om, hvordan børnene og forældrene kan tilpasse sig daginstitutionens praksisser og den svenske kultur, hvor andre pædagoger mener, man bør tage udgangspunkt i forældrenes og børnenes nuværende praksis, og organiserer dagen derefter. Analysen belyser desuden en rumlig dimension, som omhandler identiteter og levevis som koblet til forestillinger om rum, og hvad der hører hjemme i dette rum, og hvad der ikke gør. Rum skal i denne forbindelse forstås som ikke blot daginstitutionen, men også mere generelle praksisser, som opfattes som svenske (fx hvornår børn spiser aftensmad eller skal i seng). Daginstitutionen er en institution, som er karakteriseret ved forskellige diskurser om læring og udvikling, men også ved diskurser om, hvad det vil sige at være gode forældre (og dermed implicit hvordan man er en god forælder i Sverige).

Datagrundlaget for dette studie udgøres af empirisk materiale fra et afsluttet forsknings- og udviklingsprojekt, ”Børns Bedste - For flygtningebørn i børnehaven”. I studiet deltager pædagogisk personale i daginstitutioner i en forstad med omkring 50.000 indbyggere, hvoraf ca. 50 % af børnene i området er født i et andet land end Sverige. Der fokuseres på to daginstitutioner, hvoraf den ene har en specialafdeling for flygtningefamilier. Børnegruppen består af i alt 16 børn, hvoraf majoriteten er født i Somalia eller Irak eller har forældre, som er født i disse lande. Den anden børnehave har en børnegruppe på 18 børn, som mødte ind i løbet af dagen. Her er majoriteten født i Somalia, men også Irak, Libyen og Syrien er repræsenteret. Studiet er et etnografisk studie, hvor der skabes analytiske kategorier gennem et samspil mellem teori, tidligere studier og de observationer og interviews, der er foretaget. Der er anvendt observationer (af pædagogerne, børnene og forældrene), samtaler, interviews, fokusgruppeinterviews med pædagogerne og tekstanalyser. Analysen retter sig mod, hvordan de nyankomne børn og deres familier opfattes og positioneres i pædagogernes tale og aktiviteter i daginstitutioner. Analysen foretages ud fra et sociologisk perspektiv (Bourdieaus og Wacquants teori om positioner) og et narrativt perspektiv.

Lunneblad, J. (2013). Tid till att bli svensk: En studie av mottagandet av nyanlända barn och familjer i den svenska förskolan. Nordic Early Childhood Education Research Journal, 6 (8), 1-14.