Sju barn lär sig läsa och skriva: Familjeliv och populärkultur i möte med förskola och skola.

Forfatter
Fast, C.
Kilde
Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.
År
2007

Formål

Disputatsens mål er at undersøge gennem hvilken social og kulturel praksis syv børn i deres hjem udvikler evnen til at læse og skrive. Desuden kortlægges de uformelle og dagligdags situationer hvor børnene på egen hånd øver sig i læsning og skrivning. Endelig undersøges overgangene mellem hjem, daginstitution, børnehaveklasse og indskoling for at bestemme i hvilken grad og på hvilke måder børnene bruger deres tidligere erfaringer med og viden om læsning og skrivning.

Resultat

I undersøgelsen konkluderes det bl.a. at børnene tidligt praktiserer læsning og skrivning gennem deres sociale relationer i hverdagen. Også gennem populærkultur og medier møder børnene læsning og skrivning, og de øver disse kompetencer i samværet med andre børn. I mødet med skolen bliver deres erfaringer hermed imidlertid ikke værdsat. Denne manglende overensstemmelse mellem oplevelsen af læsning og skrivning i og uden for skolen kan føre til fremmedgørelse over for læsning og skrivning.

Design

Studiet er et etnografisk studie af syv børn med forskellig social og kulturel baggrund. Børnene blev fulgt fra de var fire år gamle og tre år frem.

Referencer

Fast, C. (2007). Sju barn lär sig läsa och skriva: Familjeliv och populärkultur i möte med förskola och skola. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.

Opdragsgiver

Uppsala Universitet og Vetenskapsrådet i Sverige